.....SÅ er der Duck-mail igen! Og jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig for, at jeg endelig kan sætte tænderne i mine yndlingssnacks! Dette især fordi jeg først var inde i god stime med at lave raw balls over sommeren... men... så kom jeg til at blive lidt ugidelig...Og ville hellere købe mig til det, haha!

I denne omgang bestilte jeg grawnola (superlækker crispy müsli), rosmarin crackers (de suverænt bedste rå crackers jeg nogensinde har smagt - de er osteagtige og fyldt med smag), mine yndlings cookies med ingefær og kanel (nam nam, de smager af jul, men jeg kan godt lide at det er jul året rundt) og en pose med det nyeste produkt, hampe granola, som er fyldt med sunde proteiner, omega-3 og fibre.

Lad os lige tage en close-up af de lækre cookies - jeg DØR bare ved synet, for jeg har allerede næsten spist dem op...

Derudover vil jeg gerne give et godt tip til alle jer, der elsker en godt krydret salat eller squash pasta. Jeg er faldet pladask for René Voltaires to krydderiblandinger: Urtesalt med ramsløg (på billedet) og urtesalt med ”ild” (en spicy blanding af havsalt, cayenne, ingefær m.m.). Disse blandinger smager fantastisk i salater og drysset på tomater og avocado.

...OG..... så lige et sidste kig på min nyeste dessert kreation - en art flødebolle/créme dessert/smag-af-himlen med en bund af kokos og cashewnødder, en vanille iscréme indeni og lækker, hård, rå mørk chokolade udenom.

God weekend til jer alle!

Jeg er håbløst bagud med at give jer anden del af mine eventyr på La Mano Verde i Berlin for et par måneder siden - men tænk, nu forholder det sig sådan, at jeg tager et smut til Berlin igen om en måneds tid (yay!). Det bliver blot et weekendophold, men det betyder også, at det kan blive til en enkelt aften på min yndlingsrestaurant - og de får ny menu pr. 1. september = perfekt timing fra min side - og jeg vidste ikke engang, at jeg havde det i mig med at få universet til at stå i de rette konstellationer, så jeg kan få noget god mad.

Således blev jeg helt og aldeles inspireret til at vise jer billederne af den mad, I endnu ikke har set mig spise. Jeg indrømmer, at der figurerede ganske mange retter i sidste berliner-indlæg, men min kæreste og jeg er nogle ganske habile grovædere. Og når måltidet for min del primært består af raw food kan man ikke andet end spise med god samvittighed.

Øverste billede er en kiwi lasagne med en masse frugt og lækker vanille créme.

Her er en opdateret udgave af deres squash spaghetti ret med en lækker cashewfløde sauce, pesto og marinerede grøntsager - totalt mums!

Vi blev også introduceret til den nye hjemmelavede sorbetis, som udelukkende består af blendet frugt og lidt agavesirup. De to varianter her er mango og lichi, og de smagte rigtig, rigtig godt.

Til sidst fik vi også mulighed for at smage på deres jordbær trifli, som lå i nogle lækre lag.

Som altid var det hele smukt anrettet - og jeg er nu gearet til at teste de nye retter på La Mano Verde om en måned - jeg holder jer opdateret!

Jeg bøjer mig.... Jeg bøjer mig for 42 Raws posititve udvikling i løbet af den seneste måneds tid, for HALLO hvor er der sket en forvandling fra salatbar til gourmet café. Og det klæder stedet.

I de tilfælde, hvor jeg før har omtalt 42 Raw har min opfattelse af caféen været præget af tilfældigheder: Hvem der var på arbejde og betjente mig den dag jeg var forbi, hvordan min salat blev lavet, hvorvidt kagen var blevet smagt til, inden den blev stillet til salg osv.

Jeg har ærlig talt været lidt irriteret over, at kvaliteten kunne svinge så meget. Da den nye menu blev lanceret stod jeg derinde dagen efter og fik salaten med rød quinoa. Der var ikke mere end ti salatblade i papæsken, og den var hverken mættende eller specielt velsmagende. Betjeningen har sommetider også været et problem derinde. Nogle gange blev der måske hygget mere end arbejdet, og da jeg for nylig kom forbi og så, at der var kommet nogle spændende nye kugler i dessertmontren og spurgte, hvad det var for noget, var sparet blot ”det er nogle rå energibolde”.
Huh? Når kunder spørger til sortimentet ville det være rart med et personale, der kunne fortælle lidt om ingredienserne og forklare, hvad varen består af. Især på et sted som 42 Raw, der jo tiltrækker mennesker med interesse for sundhed og velvære, må det være endnu mere væsentligt at kunne forklare, hvad der serveres og hvordan det fremstilles.
Afslutningsvis har jeg tit oplevet, at der har været bøvl med min yndlingsspise: desserterne. Som tidligere nævnt er jeg en stor fan af bærkagen på menuen, men for et par måneder siden blev jeg så skuffet over min spiseoplevelse, at jeg ikke havde lyst til at købe den mere - og begyndte så i stedet at lave den selv. Det skyldtes, at den ikke blot var helt usødet og sur i smagen. Den var også frossen i midten, hvilket var så ufattelig ærgeligt, at jeg blev både sur og ked af, at jeg havde brugt mine penge på så ligegyldig en kage.

Heldigvis valgte jeg at komme tilbage i forrige uge, så igen i sidste uge, og nu skal jeg også derind på fredag. Hvorfor? Fordi de virkelig har oppet sig og gør et væsentligt bedre stykke arbejde med maden og betjeningen end hidtil set. Jeg er blevet helt skudt i squash-jordnøddesalaten og vil anbefale ALLE at tage derind og prøve den.

Med saltede mandler, squashstrimler i sin egen fantastiske dressing, kokos, salat og yderligere en dejlig ny frysetørret dressing/topping med krydderurter i er den et festfyrværkeri af smagsindtryk - hvilket jeg ELSKER. Den mætter godt og smager af mere. Det er første gang, at jeg i den tid, stedet har eksisteret, har fået en sand nærmest gourmet smagsoplevelse (måske ville René Redzepi og Bo Bech være uenige, men oh well). Og det gør mig så ufattelig glad, at de med denne tæthed på den gode New Yorker stil i raw food for første gang oprigtigt giver mig lyst til at spise der igen og igen.

Jeg fik min salat med en grøn juice af spinat, selleri og agurk. Min kæreste fik salaten i det øverste billede med vandmelon og rødbede, som også var virkelig god.

Afslutningsvis er de gode kager tilbage, så jeg hoppede på en forbedret udgave af chokoladekagen, som nu har en blødere bund (dvs. gaflerne går ikke i stykker, når man skal tage en bid) og en blid, lækker chokoladesmag. Jeh synes også, at det er rigtigt festligt med både jorbærrene og vanillesaucen på toppen, da det opgraderer både det æstetiske indtryk men også giver nogle gode nuancer i smagen.

Alt i alt kan jeg kun sige, at jeg er nyforelsket i 42 Raw - hurra for den sommerkærlighed!

Tags: 42 raw cafe københavn, 42 raw, Raw Food copenhagen, Raw Food København, Vegansk mad København

Hej allesammen!

Jeg skylder jer stadig den sidste del af berliner-indlægget, men det må kort vige for lidt indblik i min sommermad. Det er måske lidt kedeligt at se på en masse billeder af salater og frugtstykker - selvom de netop NU smager allerbedst med de mange danske frugter og grøntsager, der er i sæson - så her er nogle af de ”finere” madvalg fra mit køkken.

Min hjemmelavede bærkage:

Mums, hva? Jeg besluttede mig for at udvikle min egen opskrift, da jeg ikke syntes, at 42 Raw rammer den gode kagesmag særlig godt mere. For nogle måneder siden var jeg helt pjattet med deres bærkage, men på det seneste er den blevet mere sur, mangler sødme og er endda blevet serveret for mig i halvfrossen tilstand. For 48 kroner per stykke følte jeg mig lidt til grin, så nu laver jeg den altså selv.

Bunden består af dadler, mandler, cashewnødder og kokosmel samt en knivspids salt. Man kan også tilsætte nogle vanillekorn for en mere ”kageagtig” smag. Fyldet er en cheesecake-agtig bærmousse, der er lavet af iblødsatte cashewnødder, blendet med lidt citronsaft, agave, kokosolie og hindbær, tilsat en teske lecictin, som giver en god fasthed til kagen. I bør absolut overveje at give kagen et forsøg selv, især nu hvor det er tærtetid for alle andre!

Jeg har også spist endeløse mængder af disse skønne kokos-romkugler:

Man laver dem ved at kværne mandler og valnødder i en food processor. Derefter tilsættes en knivspids salt, kokosmel, rå kakaopulver, dadler og et skvæt rom eller romessens. Til sidste rulles kuglerne i mere kokosmel. De smager seriøst af romkugler, og jeg ved ikke med jer, men siden jeg var helt lille har jeg ELSKET romkugler på trods af det ”affaldsprodukt, det nu engang er. Nu kan jeg endelig spise løs af dem i en sund version, der både giver omega-3 fedtsyrer, masser af E-vitamin, fibre og antioxidanter.

Til sidst ville det jo være at gøre vold på sommeren, hvis jeg ikke viste jer mit seneste måltid - en lækker frugtsalat, som min mor var så sød at lave til mig - hvor heldig kan man være?

Håber I nyder sommervejret!

Kære alle

I regnede da ikke med, at jeg bare ville lade billederne tale for sig selv!
Ferietid giver muligheden for ro, refleksion, indre dialog og en saglig vurdering af nye omgivelser. De nye omgivelser befandt jeg mig således i forrige torsdag og lørdag, hvor min tro følgesvend i livet og jeg gæstede La Mano Verdes nye lokaler i Scharnhorstrasse, som ligger en ca. 10-15 minutters gåtur fra Berlins hovedbanegård. På deres hjemmeside kan du finde et kort over omgivelserne - det er meget nemt at finde. Lige nu er den lækre restaurant omgivet af stilladser og byggeprojekter, da der pt. opføres et 5-stjerners hotel over for og lejlighedsbygninger ved siden af. Man kan måske undre sig om, hvorvidt man ikke vil føle, at man er omgivet af et uæstetisk sceneri, når nu der sker så mange forandringer i gadebilledet. Ikke desto mindre giver man hurtigt slip på bekymringerne om, hvorvidt omgivelserne vil påvirke madoplevelsen, når man fortaber sig i den dæmpede belysning, ambiente musik og helt igennem fantastiske betjening på denne perle af en restaurant. Mens jeg skriver dette indlæg, drømmer jeg mig væk til en verden af lækker mad, god stemning og en følelse af at være omgivet af de bedste af venner. For at se La Mano Verdes egne billeder af retterne, gå til deres facebook side på dette link.

Nuvel, nok om mit nostalgi-trip, videre til maden!

Ja ok, vi skulle jo liiiiiige først have et ordentlig glas Nectar Imperíal fra Moët champagnebaren i Kadewe. Vi elsker at sidde og sludre lidt før aftensmaden, få et glas gode bobler (jeg er ret kræsen med, hvad jeg gider at drikke, når det kommer til vin og drinks) og indhente dagens begivenheder i narrativ form. Dernæst gik vi op til den nærmeste station og hoppede på toget til Berlin Hauptbahnhof, hvorefter vi satte os i bus nr. 120 og vistnok kørte fire stoppesteder eller noget i den retning. Man skal stå af ved stoppet nær et sygehus, hvorefter man skal gå ca. 50 meter tilbage til restauranten.

Så er vi her!

Vi entrerede, og blev mødt af vores vært og medsammensvorne i jagten på god mad, Jean-Christan Jury, som ejer og bestyrer restauranten. Det, jeg elsker ved denne mand og La Mano Verde er, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten - aldrig. Siden vi sidst gæstede establisementet for et år siden, var vi også begejstrede, men meget er anderledes siden sidst. Chefkokken og meget af det øvrige team i køkkenet er blevet skiftet ud. Den nye ”head chef” Josi Hartanto, kommer fra en baggrund som gourmet kok, men blev veganer og kunne ikke længere holde ud at håndtere kød og andre animalske produkter. Derfor bruger hun nu sit talent til at tilberede lækker vegansk mad og raw food, og det smager ikke kun fantastisk, men æstetikken bliver også bragt til et helt andet niveau end tidligere.
Sidenote: For at perspektivere: I København har vi 42Raw, som er en salatbar. Jeg kan sagtens begejstre mig over de fine salater og særdeles gode bærkager, men exceptionel gastronomi er det ikke. Det er denne restaurant i det nærliggende Berlin til gengæld, og jeg taler af erfaring. Hvor meget jeg end elsker Pure Food and Wine i New York, kan jeg endnu mere sætte pris på, at man får en personlig og nærværende betjening, et ikke-arrogant personale (jeg vil ikke engang begynde at fortælle, hvor selvfede tjenerne er i New York) og en høj kvalitet fra start til slut (jeg vil til enhver tid sige, at Pure skiller sig ud fra mængden på desserterne, mens resten er godt, men ikke prangende).

Nok om fortiden, videre til maden:

Først et glas bobler af rosé varianten. Som regel er jeg ikke den store tilhænger af lyserød champagne; jeg finder det tøset, surt og kunstigt af udseende. Men men men... DENNE udgave er halvsød, frisk og festlig. Den første aften fik jeg kun et enkelt glas og gik videre til rødvin, men på andendagen holdt jeg mig til denne, fordi jeg ikke kunne bære at skulle vente flere måneder, inden jeg skulle smage den igen. Der skulle altså et par styks indenbords, så jeg ikke kom til at fortryde, at jeg havde været for mådeholden, hæhæ.

Appetizers:

En fritteret ”kugle”, der minder en smule om falaffel... og så alligevel ikke! Remouladen ved siden af var rigtig lækker. Den er ikke pt. på menuen, men det kommer den nok.

Dette er en RIGTIG god ret. Det er rå canelloni og asparges i en crépe med en senneps-tomat hollandaise sauce. Den er lige kommet på sommermenuen og kan klart anbefales.

Terrine du chef (raw food):

Det her er en supersmuk ret med oliven paté, nøddefyld og en meget smagfuld pesto med grøntsager. Det skal siges, at restaurantens nye filosofi er at samarbejde så meget som muligt med lokale landmænd, således at de får friske råvarer, der ikke skal transporteres så langt, hvilket tydeligt kan mærkes på smagen.

Det her er ”Tapas Selection”, som også er fra raw food menuen. Selvom det har været svært at udvælge, er dette min yndlingsret. Der er noritang med blomkåls- og diverse andet lækkert fyld. Dertil er der en fyldt svamp, marinerede squashstrimler og en art ”mini-tartelet” som er virkelig god. En absolut must-try.

Vi delte også en raw peberfrugt suppe, som også var rigtig forfriskende og lækker:

Og så var det vist blevet tid til hovedretterne:

Gemalen fik spaghetti med havgrøntsager - den var ubeskriveligt god - som noget, man har savnet uden at have vidst det:

Og jeg fik den nye ”Raw Lasagne” på courgetter med nøddeost, pesto og valnødde”bolognese”- nam nam nam! Jeg kunne kun spise halvdelen (kan du sige noget til det - SE alle de forretter, jeg fik!). Jeg savner den dog virkelig nu:

Kære venner: Jeg må sande mine begrænsninger: Jeg har stadig masser af mad at dele med jer, men jeg må vistnok dele det op i to indlæg. Fortsættelse følger....

Kære alle

Min kæreste og jeg vendte i søndags tilbage efter en forlænget weekend i Berlin. Et længere indlæg følger, men tjek LIGE disse ”stemningsbilleder” først:







Bare rolig - forklaring følger!

Noget af det bedste, jeg ved, er at få pakker! Pakker med spændende ting, jeg ikke kan få herhjemme, og som får mig til at tænke på mine dejlige ture til udlandet. Af alle steder, jeg har besøgt og spist ved i udlandet, skiller Pure Food and Wine og den tilhørende juicebar/deli One Lucky Duck sig virkelig ud.

Jeg har på hver tur til New York inden afrejse skyndt mig ud til butikken og købt 10 pakker rå cookies, granola, kager og salte hørfrø crackers med hjem til Danmark. Det hænder dog oftest, at jeg præsterer at spise halvdelen på flyveturen hjem....!

Jeg ELSKER den butik og alle deres mange lækkerier. En ting, jeg aldrig har kunnet have med hjem pga. temperaturen i lufthavnen og varmefølsomheden, er deres tiramisu. Den er SÅ god, og på min sidste tur i The Big Apple spiste jeg den ved flere lejligheder på vores hotelværelse om aftenen. Heldigivs er det lykkedes for mig at lave en tilsvarende version herhjemme, der (næsten) er lige så lækker.

Hvis vi vender tilbage til emnet pakker, skete der så det, at jeg fik udlængsel og kom til at savne New York noget så forfærdeligt. Da flere omstændigheder ikke tillader mig at hoppe på det næste fly derover, må jeg nøjes med det næstbedste - webshopping! Derfor skyndte jeg mig at bestille en masse forskellige ting hos One Lucky Duck, herunder cookies, crackers og butikkens egen rå chokolade. Forleden kom pakken så, helt tilfældigt, mens jeg var hjemme i de 30 minutter, jeg skulle være i min lejlighed den dag - hvad er odds’ne???
Her er mine lækkerier:

Ser godt ud, ikke? Jeg kan fortælle, at der ikke er meget tilbage, men åh, hvor det stiller trangen til den slags raw food, jeg ikke selv orker at lave. Hvad skulle jeg have gjort uden internettet?

God uge til jer alle!

Hej allesammen!

Jeg tænkte, at jeg lige ville dele lidt ud af mine rå oplevelser i den forgangne måned, hvor jeg har nydt SÅ meget god råkost, både ude såvel som hjemme.

Jeg var en del gange på 42 Raw, hvor jeg blandt andet nød en god portion grøn juice og avocado salat.

Der var selvfølgelig også ved andre lejligheder interesse for flere lækre desserter.

Fun fact: Jeg kan ikke tåle hasselnødder, og selvom de ellers er en velsmagende nød, kan jeg ikke spise dem uden at hæve i ansigtet og få åndedrætsbesvær. Det var også måden, hvorpå jeg fandt ud af, at der er hassenødder i den crunchy cookie til højre i billedet. Sjovt nok er hassenøddesmør, hvor de er ristet, ikke noget problem.
Jeg tror, jeg holder mig til cheesecake fremover! Og apropos cheesecake: Jeg har eksperimenteret med en jordbær cheesecake, som jeg snart tilføjer til mine opskrifter.

Der skulle selvfølgelig også ske andre ting end at sidde og spise raw food. Jeg gik flittigt på arbejde, hvor jeg medbragte min tro følgesvend i enhver situation, hvor mad ikke er en selvfølge (!): Lärabars!

Min favorit er helt klart Cashew Cookie, og Coconut Cream Pie har en sikker andenplads.

Der blev spist salater i stride strømme, blandt andet denne favorit, hvor min gode ven avocadoen fik lov til at spille hovedrollen.

Hvorfor smager salat så godt? HVORFOR? Haha!

Som I kan se, kører jeg på med den gode rå stil - det giver masser af energi, og der er også variation med forskellige grøntsager og lækre desserter - mums!

Kære alle

Jeg beklager til uendelighed, at jeg ikke var skrevet noget på bloggen i over halvanden måned. Jeg har været meget optaget af andre anliggender, som har lagt fuldt beslag på min tid. Jeg skal forsøge at være mere konsistent og sørge for at skrive nye indlæg med kortere mellemrum.

Nå, videre i teksten. Der er så mange af jer, der er så søde at skrive til mig via kontaktsiden. Tak for det! Det gør mig enormt glad, at I finder hjemmesiden nyttig og kan bruge den information, jeg lægger ud. En læser skrev til mig forleden, men fik ikke efterladt en mailadresse, så jeg kunne svare hende direkte. Derfor har jeg valgt at vise spørgsmålet her, da jeg mener, at det kan være relevant for alle, der følger bloggen.

Her kommer det - dog uden afsenderens navn af hensyn til bevarelse af vedkommendes anonymitet:
”Hej Jeg har netop taget hul på en periode med rawfood og har i den forbindelse fundet stor inspiration på din side. Men vil høre, om du stadig er aktiv? Det er lang tid siden, at der har været aktivitet på bloggen? Endvidere vil jeg høre, hvordan du føler dig 'ordentlig mæt'? Jeg har simpelthen spist rigtig mange nødder og tørret frugt for at opleve mæthed, men det har været i overkanten og vil helst undgå at spise så meget. Endnu engang tak for dine inspirerende indlæg, bedste forårshilsner”.

Hej tilbage! Ja, jeg er ikke stolt af at have givet indtrykket af, at jeg ikke er aktiv længere, men jeg ville selv have tænkt det samme, hvis der ikke var blevet skrevet noget i så forfærdelig lang tid, som jeg har ladet stå til. ’Rundstyk! Til gengæld er mit forhold til det, jeg har skrevet, uændret, og jeg er stadig meget glad for den veganske og råveganske livsstil.

Til spørgsmålet om, hvordan man bliver mæt, kan jeg illustrere mit forhold til problemstillingen gennem et personligt eksempel. Da jeg først begyndte at spise raw food tilbage i 2007, var det lidt af et dilemma, jeg røg ud i. Jeg elskede på den ene side den gode kropsfornemmelse, jeg fik af den lette mad. Sideløbende med, at maden selvfølgelig smagte fantastisk, virkede mit sind også klarere, jeg kunne fokusere bedre, og var pivfrisk fra morgenstunden af. Samtidig var jeg dog også enormt sulten - HELE TIDEN. Dette var en kæmpe hæmsko for mig, da jeg tit følte mig fristet til at spise rigtig mange nødder, rå chokolade og tørret frugt. Råd, som jeg i dag ville give til andre, såsom at spise flere spirede kerner og avocadoer (som er et lettere fordøjeligt fedtstof en nødder, og indeholder en masse fibre), havde jeg ikke selv efterlevet, fordi det ville forstyrre min ”renlighed”. Uden at jeg havde sagt det ligeud, var der nogle uudtalte ”regler” for, hvad og hvor meget, jeg måtte spise. En håndfuld nødder var ok. Måske to. Dadler var også helt i orden. Salater måtte ikke indeholde mere end en halv avocado osv. Regler, der dybest set er meningsløse, fordi de ignorerer de naturlige kropssignaler, som fortæller, hvad og hvor meget, du har brug for.

Mit fordøjelsessystem var ret sensitivt på det tidspunkt, og derfor reagerede jeg dårligt på næsten alt, jeg spiste, der ikke var råt. Hvis jeg for eksempel efter længere tids indre debatteren valgte at tørriste noget marineret tofu for at få nogle ekstra proteiner og sikre mæthedsfornemmelsen, blev jeg rigtig utilpas i flere timer efter. I dag mener jeg, at det var psykisk betinget, fordi jeg var så ”besat” af at spise helt perfekt. Sidenhen er jeg blevet klogere. Raw foodere, der er tilhængere af 80-10-10 filosofien (hvor man spiser 80% af sine kalorier fra kulhydrater, 10% fra protein og 10% fra fedt), ville nok have fortalt mig, at jeg ikke spiste nok frugt og generelt fik for få kalorier. Dette er muligvis rigtigt, men da jeg selv forsøgte mig med en sådan kost (masser af frugt, bladgrønt og maksimum en halv avocado om dagen) fik jeg det endnu værre. Det er ikke fordi, jeg havde det decideret dårligt på denne kost, men jeg var bare enormt træt og uoplagt. Jeg syntes hele tiden, at jeg var sulten, og jeg skulle spise noget nærmest hver time, især hvis jeg skulle gøre mig nogle forhåbninger om at gennemføre en træningssession. Dette var en uholdbar strategi for mig på sigt.

Jeg faldt også over andre bøger om emnet, heriblandt Natalia Roses Raw Food Detox program, og senest bogen ”Detox for Women”, som jeg synes er rigtig god. Jeg var endda på kursus hos hende i New York i efteråret, hvor jeg fik en dybere forståelse af hendes filosofi. Selvfølgelig er det ikke just videnskabeligt velunderbygget stof, men min personlige oplevelse med det har været god. Jeg vedkender det dog, hvis andre slår ned på den manglende evidens for hendes pointer. I sidste ende handler det hele om vaner og vanedannelse. Hvis du ofte bliver sulten af kun at spise den simple raw food (frugt og grøntsager), spis da nogle marinerede spirede speltkerner i en stor salat, gerne med en avocado i. Det er et mættende måltid, som du kan slutte af med et par dadler, et stykke chokolade - almindelig mørk eller rå - eller en banan. Dette kan man finde mig spise til både frokost og aftensmad.

Altså helt generelt: ved sult og mangel på tilstrækkelig mæthedsfornemmelse - og hvis du helst vil undgå nødder og tørret frugt - forsøg med avocado, spirede kerner, grøntsagsstænger, dampet broccoli og blomkål. Jeg synes selv, at en stor salat mætter godt, og så gør det jo ikke noget, hvis man spiser dem flere gange om dagen - tværtimod.

Igår havde jeg en længe tiltrængt fridag, som jeg kunne tilbringe helt efter mit eget hoved. Det var koldt i København. Meget koldt. Men men, ingen kulde skal holde mig tilbage, så jeg trak i de varme sweatre og hoppede i selskab med min mor på toget til Malmø. Fem timer og en god klat penge senere, var vi i kurs på vej tilbage til Danmark med hænderne fulde af indkøbsposer med diverse spændende lækkerier.

Jeg var særligt begejstret for det svenske udvalg af...vegansk flødeskum! De har så ufattelig mange varianter og til mindre end halv pris i forhold til Danmark. Jeg var ovenud begejstret, og selvom jeg ikke plejer at spise flødeskum - selv ikke den veganske - gik jeg fuldstændig amok, og da vi gik ud af indkøbscentret Malmborgs, (som havde et imponerende udvalg af både veganske og glutenfri varer) havde jeg ikke færre end 5 brikker med forskellige pisk-bare flødeskumskartoner. Ups. Hvad skete der lige her?

Jeg var dog ikke færdig med min mad-shopping-spree. Langt fra. På vej til Malmøs svar på Strøget, gik vi rundt i sidegaderne og stødte på Cacaofoni, en lille chokoladeforretning. Det kræver vist ingen forklaring, at jeg selvfølgelig måtte ind og tjekke udvalget.
Det var en lille butik, hvor man også kunne sidde og få kaffe og hjemmelavet varm kakao.

Det mest interessante ved denne butik var montren med trøfler. Jeg spottede lynhurtigt en laktosefri trøffel med kokos og måtte selvfølgelig have et par stykker med mig. Man kunne faktisk ikke rigtig smage kokosen, det var mere som en traditionel chokoladetrøffel. Dette var godt, for jeg har været på den rå chokoladetryffel-vogn så længe, at jeg er blevet lidt træt af smagen af kokosolie. Dette var derfor en rar afveksling.

Udover de utallige tøjbutikker, vi også skulle inspicere, var turens største ”must-go-to” Astrid och Aporna, det lækreste økologiske mini-supermarked i byen, som min kæreste og jeg med lige stor iver har besøgt siden 2007. Da det var isnende koldt udenfor, så jeg ingen fare i at investere i nogle gode veganske oste, ”chorizo pølser” og andet godt fra køledisken. Ja, jeg plejer at holde mig på den rå vogn, men nogle gange siger min mave ”giv mig veganske udgaver af kød, ost, slik og chokolade”, og så kan jeg ikke andet end at adlyde - og det med god samvittighed. I Astrid har de suverænt det bedste udvalgt af veganske hårde oste såvel som flødeoste. Se bare her:

Gang det med tre - så meget var der! Min mor var enormt overbærende, mens jeg stod med tungen ud ad munden og stirrede på kølemontren, indtil jeg endelig bestemte mig for, hvad jeg skulle købe. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre rejsemakker.

Jeg skulle selvfølgelig også have noget god chokolade med, og i denne omgang gad jeg ikke for meget af den mørke slags. Jeg var i humør til noget, der mindede om de billige tyske mælkechokoladestykker, som jeg fik i min julekalender som barn. Søde, vanilleagtige og helt bløde i smagen. Den blå plade fra Organica (se det øverste billede) var en vegansk ”mælkechokolade”, som jeg ikke har prøvet før (har ellers prøvet et fornuftligt udvalg af de veganske alternativer til junk-chokolade), så den fangede selvfølgelig mit blik. Wow, den var god! Jeg skulle have købt mere af den med mig, men nu ved jeg da, hvad jeg fremover skal gå efter.

Så kom den store overraskelse. De er begyndt at føre Tofutti Cuties, som er de bedste veganske is-sandwiches. Jeg har ellers kun set dem i USA, så jeg var ubeskriveligt ærgelig over, at jeg ikke havde fået en køletaske med - ellers var de kommet med hjem! De har dem både med vanille is...

...Og i mynte med chokoladestykker samt klassisk chokolade. Dybt suk... al den is, jeg kunne have spist nu...!

Nu ved jeg i hvertfald, hvad jeg skal have med næste gang, turen går til det svenske. Lad istiden begynde!

På det seneste har jeg været på et sjovt trip af vekslen mellem en frugtbaseret kost og en salat- og kage kost. Underligt? Ja, måske, men det er netop det skønne ved raw food - man kan gøre lige, hvad man har lyst til, og det er helt ok, for du er uanset hvad LANGT bedre stillet rent sundhedsmæssigt, så længe du holder dig på den rå sti. Spandevis af smoothies? Ja tak, jeg får mere end nok c-vitaminer! Store baljer med salat? Så er tilskuddet af mineraler, fibre og antioxidanter indtaget! Kager baseret på rå nødder, kakao, kokos og tørret frugt? Kan vi sige lækkerbiskener med sunde fedtstoffer og uden raffineret sukker og klæbrig mel, here I come!

Jeg startede dagene med smoothies på mandelmælk, banan og frosne jordbær. Nogle gange tilsatte jeg æbler og frosne blåbær samt et par dråber stevia, andre dage var de fine i sig selv, og smagen mindede om en dejlig blød milkshake - mums!

Så kom turen til kagerne... Jeg fik lyst til at lave noget cheesecake-agtigt, og siden jeg har haft stor succes med ”mascarpone” crémen til min tiramisu, fik jeg lyst til en kage, der kun bestod af créme, udover bunden. Jeg ELSKER nemlig den créme - så nu må I bære over med min midlertidige besættelse! Den eneste modifikation jeg foretog var, at jeg tilsatte et par dråber citronsaft for at give den en let syrlighed, som rigtig cheesecake også har.

Bunden bestod af mandler, cashewnødder, dadler, kokosolie og salt smidt i food processoren. Da crémen var færdig og hældt ovenpå, fik kagen en tur i fryseren i ca. 3-4 timer, og i løbet af den tid var jeg sjovt nok blevet ekstremt lækkersulten.

Da jeg smagte på den syntes jeg, at den var rigtig god, men jeg kom alligevel til at savne lidt kakao, så jeg delte kagen i to: den ene fik lov til at forblive en almindelig cheesecake, og den anden dryssede jeg rå kakao på.

Resultat var ubeskriveligt fornøjeligt, hvilket bringer mig til dagens annoncering: Der kommer til at blive skrevet MEGET mere om kager i den kommende tid....!

For et par uger siden skrev jeg om vigtigheden af at købe lokalt istedet for at se bort fra de naturlige sæsoner for det udvalg af frugt og grønt i Danmark, som findes på forskellige tidspunkter af året. Derfor vil jeg gerne allerede nu skrive, at jeg lige for tiden ikke efterlever mine egne idealer. Til gengæld høster jeg frugten - høhø - af et bedre mentalt velbefindende. Hvordan kan det nu være? Jo, nu skal I bare høre:
Mit humør følger altid årstiderne, og med årstiderne følger også forskellige spisemønstre. Om vinteren spiser jeg mange grove grøntsager, som broccoli, rødkål, gulerødder og en bagt sød kartoffel her og der. Jeg spiser også flere af de rå fedtstoffer, især avocado og kokos (kokos i form af kokosmel, som jeg laver lækre desserter af). Om foråret begynder jeg at lyste mere efter frisk frugt, især appelsiner, pærer, mango og bladgrønt som spinat og hovedsalat. Om sommeren propper jeg mig med blåbær, jordbær, hindbær og brombær, for ikke at nævne danske agurker, squash, blomkål og, min absolutte yndlingsspise, rå majskolber.

Hvad har alt det her så med humør at gøre? Jo, jeg har fundet ud af, at når jeg spiser mad der hører til andre sæsoner end den, vi befinder os i nu, ændres mit humør også i samme retning. Spiser jeg sommermad om vinteren, bliver jeg gladere og mere optimistisk. Jeg får lyst til at stå tidligt op og gå ture i solskinnet og iklæde mig mere farverigt tøj. Jeg besluttede forleden at tage konsekvensen af mit behov for mere lys og sommerstemning og begav mig på udkig efter noget mad til at matche mit ønskehumør. Dette var så resultatet af min shopping spree: Cherrytomater, agurker, appelsiner, klementiner, mangoer, bananer og en kæmpestor ananas.

Jeg har idag gnasket mig igennem et utal af appelsiner, romainesalat, tomater, agurk, gulerødder, majs (de var ikke friske og rå, så jeg improviserede i dette tilfælde) og bananer.
Uanset hvilken tid på året det er, har jeg i øvrigt altid lyst til friske, bløde og saftige dadler, så de røg selvfølgelig også i indkøbskurven. Måske/måske ikke er der røget en halv af disse pakker indenbords idag.

Skal det være ekstra fancy spiser jeg disse dadelkugler med kakao, som både er uden tilsat fedstof og fulde af smag. Mon ikke de skal ledsage min aften-te senere? Det tror jeg!

Forneden ses morgendagens madindtag - jeg tror, at jeg får en fantastisk fredag på sådan en sommermenu!

Sociale begivenheder kan være særligt udfordrende, hvis man befinder sig i miljøer, hvor sund kost og livsstil ikke har interesse og måske endda betragtes som fanatisk, overilet og udtryk for at man er ”kedelig”. Det ved vi selvfølgelig godt er helt ved siden af sandheden, men det betyder ikke, at der ikke stadig er fester og middage at gå til. De sociale relationer kommer efter min mening altid først, mens maden er sekundær. Maden er dog det samlende punkt om mennesker. Vi mødes om mad: Vi mødes til grill, til kaffe, til kagebord osv. Heldigvis er det ikke så svært at kombinere disse to elementer på en måde, der omgår konflikter og dårlig stemning som konsekvens af, at man let skiller sig ud fra mængden med sin salat, mens alle andre sidder og spiser bøffer med sovs og kartofler.

Jeg har personligt været så heldig at have forældre, der til enhver tid har bakket op om min livsstil og kostvaner. Nogle elementer heraf har endda smittet af på dem. For eksempel spiser de næsten aldrig kød længere, og salaten fylder mere og mere på deres tallerkener for hver gang, jeg besøger dem. I andre sammenhænge har jeg dog mødt masser af mad-mobbere, og det er min erfaring, at det her er bedst at smide pas-dig-selv kortet ved at sige, at du enten ikke kan lide den mad, de spiser, eller vende den om og sige, at du jo ikke sidder og kritiserer deres madvalg, så hvorfor gør de?

Her er min taktik, når jeg skal deltage i et arrangement (middag, brunch, fest, etc.):
Hvis der er reel fest, hvor spisning indgår, tager jeg en flot indpakket drikkevare med. For mig er det oftest en halvsød cava, men for jer der ikke drikker, kan det være en smoothie, juice eller almindelig danskvand, hvilket på grund af boblerne kan være ganske festligt i sig selv. Hvis man bare er til postevand er det selvfølgelig også helt fint.

Dernæst er det maden, der skal sørges for. Medmindre du skal til et madarrangement med andre vegetarer, veganere eller raw foodere, vil du ikke kunne få salatskålen (hvis den overhoved figurerer) for dig selv. Min aftensmad fylder oftest det, der svarer til en hel salatskål! Da vi ikke vil stjæle maden fra de andre gæster, som nok gerne vil have en enkelt skefuld salat, som de supplerer med den øvrige mad, må vi tage vores forholdsregler. Derfor tager jeg gerne mit eget bladgrønt med. Jeg køber blot en blandet økologisk salat som denne, skyller den og kommer i en frostpose. Tag evt. også et par gulerødder og nogle cherrytomater med.

Når du skal have anrettet din tallerken, kan du blot forlade bordet og færdiggøre arbejdet i værtens/værtindens køkken. Hvis du er heldig, er der måske flere grøntsager at tilføje til din salat, som allerede er tilberedt på stedet til de ”almindeligt” spisende gæster (fx grillede grøntsager, dampet broccoli, bagte rodfrugter).

Derudover har jeg altid en avocado med i tasken (på vej til fest altså!). Avocadoen kan nemlig redde hele din salat, hvis der ikke er andet at komme i. Jeg bryder mig ikke så meget om at bruge købe-dressinger og tilsat olie, så istedet moser jeg en lille avocado i min salat og tilsætter havsalt og et par dråber citronsaft. Avocadoen tilføjer med sit naturlige fedt en masse vitaminer og mineraler, og er i øvrigt propfyldt med mættende fibre.

Min personlige avocado beholdning, klar til enhver lejlighed.


Læs mere om avocadoens egenskaber her, hvor ovenstående billede også stammer fra.

Med lidt finesse kan din tallerken komme til at se sådan her ud, og så vil andre misunde dig din smukke mad, der formentlig vil stå i stor kontrast til det, dine bordfæller fortærer.

Afslut måltidet med at hive din lækre chokolade frem og vis, at sundhed ikke nødvendigvis er lig med sygelig restriktion. Det er nemlig også sundhed at give sig hen til sanselig nydelse, i dette tilfælde gennem smagsløgene.


Ok, nu kommer øjeblikket, hvor jeg inddrager virkeligheden, som den også kan fremtræde på trods af, at man følger ovenstående protokol: Nogle mennesker fatter det bare ikke. Det betyder ikke, at du skal smide håndklædet i ringen og begynde at spise steg med de andre. Man kan altid argumentere for sine kostvalg ud fra et subjektivt perspektiv. Nogle gange orker jeg ikke at forklare mine vaner ud fra et sundhedsperspektiv, da der altid er nogen, der smider en reference eller påstand på bordet, der går imod det, jeg efterlever. Derfor starter jeg tværtimod oftest med at sige, at jeg spiser som jeg gør, fordi jeg får det så godt af det, at jeg ikke kan lade være. Jeg siger måske også, at det kan virke rigtig underligt og irrationelt for dem, at jeg elsker salater, grøntsager og andet fra planteriget, men det gør jeg altså. Jeg spiser simpelthen det, jeg har lyst til, så jeg får energi og overskud til at leve det liv, jeg har lyst til. De fleste kan forholde sig til, at man gør nogle tilsyneladende besværlige ting for at højne sin produktivitet i en studie- eller arbejdssammenhæng. Hvem har ikke lyst til at have mere overskud til deres studie, arbejde og familieliv? Hvis der findes et argument der ikke er til at bestride, er det det.
Hav en dejlig dag, allesammen!

Selvom jeg ikke er den, der gør særligt meget i at iføre mig Statement T-shirts, kan jeg godt lide en gang imellem at repræsentere et budskab gennem det tøj, jeg tager på i min fritid, eller når jeg en sjælden gang imellem vælger at berige mit fitnesscenter med min tilstedeværelse... For et par dage siden ankom genstanden for min seneste besættelse: Eat No (billede af en ko) t-shirten fra dyrerettighedsorganisationen PETA. Den er bedårende! Dejlig blød, lækkert materiale, og den kan sagtens bæres ovenpå en langærmet t-shirt, når nu det er så koldt udenfor.

Helt tilfældigt har den fantastiske Paul McCartney også en:


Her er et den igen, i al dens skønhed:

Da pels er kontroversielt ord, som man forbinder med diskussioner om dyrevelfærd, ville jeg også kort dele mit perspektiv på emnet. Først og fremmest er jeg stærkt imod brugen af pels, men jeg er ikke typen, der kunne finde på at smide med maling, hvis jeg ser en pelsklædt person på gaden. Jeg synes samtidig, at det ser hamrende godt ud med snyde-pels, altså fake fur, hvilket nok står i kontrast til den gængse holdning blandt veganere og vegetarer. Argumentet her er ofte, at man stadig promoverer brugen af pels ved selv at bruge fake fur, da de fleste ikke vil kunne genkende forskellen. Dette er dog ikke min erfaring. Jeg kan tværtimod stolt fortælle folk, der komplimenterer min korte sølvfarvede ”faker” fra Top Shop på både gaden og i privaten, at den er helt dyrefri og heller ikke koster det samme, som den ægte vare. Det kalder jeg aktivisme!

Her er den så, min Superhelt-uniform:

I andre nyheder, jeg finder dødsensvigtige at dele, er min opdagelse af denne fyldte VEGANSKE chokolade i Irma fra Bojesen Chokolade. I æsken ligger 16 stykker lækker mørk chokolade, fyldt med enten karamel, mynte, stjerneanis eller kaffe og chilli. De smager himmelsk! Prisen er 99 kr., hvilket selvfølgelig er mange penge, men et stykke er også rigeligt til at tage chokoladetrangen, og indimellem sælges de til en tier billigere - man skal bare holde øje med Irmas tilbudsavis.

Det kan måske undre, at jeg som så varm fortaler for raw food stadig vælger at spise almindelig chokolade med - uha - ristede kakaobønner i. Lad mig forklare hvorfor. Jeg mener ganske enkelt ikke, at der er nogen grund til at købe chokoladen rå, med mindre du selvfølgelig laver det hele fra bunden selv, ligesom med min rå tiramisu eller kokos trøfler. Rå chokolade er også ekstremt dyrt, og så smager det ikke altid nær så godt som almindelig dejlig mørk chokolade. Derudover bruges der oftest ikke kakaosmør, men kokosolie i rå chokolade, hvilket kan smages, og selvom jeg elsker kokos, vil jeg altid ikke have den i min chokolade.

Afslutningsvis vil jeg påpege, at det til enhver tid er bedre at bruge sine penge på friske grøntsager og lidt frugt (til juice, smoothies og salater), da disse fødevarer er de sande ”helere” i en råkost livsstil. Chokoladen er et supplement, og en af farerne ved at bruge masser af penge og lægge overdrevent stort fokus på, at man spiser rå chokolade, er, at det får en til at betragte det som sundere, end det i virkeligheden er. Chokolade er stadig chokolade - spis det, men med omtanke efter devisen ”lidt men godt”.

Hav en dejlig aften!

Når det er så hamrende koldt i Danmark som nu, bliver jeg helt oprørsk i forhold til forestillingerne om hvad der er kutyme at spise, når det fryser udenfor. Jeg får nemlig lyst til en god, vitaminrig salat! Igår gik jeg på jagt i køleskabet, og ud kom økologisk miniromaine, blomkål, hvidkål, tomater, soltørrede tomater og en halv avocado. Efter at have hakket og snittet det hele, blev min utraditionelle ”vinter” salat toppet med lidt citronsaft, urtesalt, cayenne (det varmer) og gærflager. Resultatet var en meget sprød og frisk salat, der samtidig havde et cremet indslag i form af avocadoen.

Jeg bliver tit helt overrasket over, hvor lækkert det kan være at forkæle sig med en god salat, selvom det er noget af det simpleste, man kan sammensætte. Et andet plus er, at det er svært at spolere en salatopskrift, når der ikke skal steges, bages eller koges noget. Prøv selv at gøre aftensmåltidet her efter og mærk forskellen: Man bliver ikke træt og søvnig, og så er der stadig plads til en kop te og et stykke chokolade!

Tags: Rå salat, Raw Food salater

Først og fremmest rigtig godt nytår!!!
Nytårsaften er efter min mening en ganske overvurderet begivenhed der ikke er i stand til andet end skuffe den håbefulde festdeltager. I de sidste 7 år har min kæreste og jeg været til fester og middagsselskabe på nytårsaften, og det er altid hyggeligt, men der er også en slags ”nytårstræthed”, inden festlighederne overhoved kommer igang. Forventningerne er skyhøje, og som kvinde er det ikke sjældent, at man hører om venindernes planer om at tabe 5-10 kilo mellem jul og nytårsaften. Kort sagt: Presset er på!

I år valgte vi derfor - gisp - at blive hjemme, bare os to. Dette kom der noget ganske interessant ud af. Ingen af os er nemlig særligt traditionelle, og derfor blev det en noget rodet sekvens af de ritualer, man ellers forventes at udføre i det nye års snarlige komme. Vi startede med at drikke champagne til dronningens nytårstale. Det var vældig hyggeligt, men da ingen af os har gode erfaringer med at smide hæmningerne og drikke uden samtidig at forudse konsekvenserne den næste morgen, hørte det op ved 22-tiden, og vi skålede derfor i ingefærte, da klokken slog tolv. Vores påklædning bar heller ikke præg af, at der var fest på færde. Dette skyldtes, at jeg stod for al maden, og pludselig fik jeg så travlt, at da vi pludselig skulle til at høre nytårstale og servere retterne, havde jeg stadig ikke nået at skifte fra joggingsættet til kjole og hæle. Derfor opgav jeg ræset og sagde til min kæreste, at han måtte tage mig som jeg var - i sutsko, slaskebukser og med mit forklæde med katteprint. Heldigvis var han mere optaget af, at jeg havde lavet hans livret - vegansk lasagne - og bar derfor over med min kiksede tøjstil.

Af mad fik vi førnævnte veganske lasagne med speltplader og en sovs bestående af flåede tomater, Urtekrams pastasauce, aubergine, courgetter og en masse hvidløg samt gærflager på toppen. Dertil kom ovnbagte søde kartofler, en avocadosalat (som jeg stort set fik for mig selv - hurra!) og disse bønnebøffer, som jeg opfandt på selve aftenen. Risky business? JA!

Heldigvis blev de ganske velsmagende og helt uden tilsat fedtstof. Hvis jeg vælger at spise almindelig varm mad ser jeg helst, at det har et minimalt fedtindhold. Jeg startede med at smide en dåse kikærter i food processoren sammen med to fed hvidløg, lidt vand og citronsaft samt en god gang urtesalt og cayenne peber. Da det lignede en almindelig fedtfri hummus, kom jeg det op i en skål og tilsatte ca. et stort vandglas fyldt med sorte bønner, som jeg havde lagt i blød og kogt dagen i forvejen. Nogle af dem mosede jeg sammen i massen med en gaffel, og resten fik lov til at forblive hele. For at gøre dem fastere tilsatte jeg en håndfuld rismel og æltede det hele sammen og begyndte at forme mellemstore frikadeller/bøffer. Jeg tørstegte dem på en pande og tilsatte ekstra salt ovenpå under stegningen. Man kan også tilsætte lidt olie, hvis man vil have dem mere ”crispy” på toppen, men jeg synes, at de fungerede godt uden.

Til dessert fik vi selvfølgelig hjemmelavet vegansk kransekage!!! Find opskriften her.

Nu må vi se, hvad næste års menu byder på!!!!

Glædelig jul og (om lidt) godt nytår!

Her ses årets julebuffét hjemme hos mine forældre. Der var masser af både rå og tilberedt vegansk mad: Kålsalat, avocadosalat, blandet grøn salat, rødbedesalat, dampet broccoli, tangsalat, grillede grøntsager, squash i tomatsauce, coucous, brune ris og laks til resten af familien. Det var et sandt festmåltid. Desserten bestod af min veganske risalamande og lækre marcipanfyldt chokolade fra Peter Beier. For at det ikke skal være løgn var der også frugtsalat, men den nåede vi aldrig til. TIl gengæld fik jeg en kæmpe bøtte af den med hjem og kunne spise den til morgenmad dagen efter.

I de seneste par dage har det været rigtig koldt i København, og det giver mig altid lyst til at lave suppe. Forleden kreerede jeg denne jordskokkesuppe ud fra en meget simpel improviseret opskrift: Jeg kogte to håndfulde jordskokker, 2 gulerødder, et helt løg og en pakke cherrytomater (de var blevet melede, så de kunne ikke spises rå i grøntsagsbouillon i ca. 15 minutter. Herefter kom stavblenderen på banen, og tilbage var der en cremet, men stadig lidt grov, suppe, som jeg smagte til med salt, chilipeber og rød pesto. For at tilføje lidt farve garnerede jeg den med friskhakket persille.


På trods af, at jeg er glad for suppe, elsker jeg mine salater endnu højere! Derfor spiste jeg en mindre portion suppe, og til gengæld fik denne rødkålssalat lov til at fylde en hel stor tallerken. Den bestod af snittet dansk rådkål, økologiske tomater, soltørrede tomater, en gulerod og en halv avocado. Jeg tilføjede lidt citronsaft og gærflager og vupti - en stjerne var født!

Imorgen skal jeg for første gang forsøge mig med en vegansk kransekage, som jeg selvfølgelig dokumenterer her - wish me luck!

For at gøre raw food til en livsstil der er langtidsholdbar, er det vigtigt at kunne tilberede mad, der kan give de forskellige teksturer og nuancer, som en ”almindelig” kost tilbyder. Mad er ikke altid kun noget, der skal være hurtigt og til at smide i munden, når man er på vej videre i teksten. Jeg nyder selv at bruge tid på at tilberede lækre, rå retter. Jeg føler mig i en meditativ tilstand og tæt på den mad, jeg laver. Et andet plus er, at jeg ikke føler mig fremmedgjort over for de ingredienser, jeg bruger. For både mænd og kvinder kan det være en befriende oplevelse at spise mere raw food, fordi de fleste vil opleve deres måltider som et ordentligt vitamintilskud og ikke en kilde til skyldfølelse.

Hvis man begrænser sin raw food kost til frisk frugt og salater kan det imidlertid blive en smule ensporet og kedeligt, og derfor er det rart, hvis man kan trylle nogle kiks, knækbrød eller kager frem der minder om det, man normalt forbinder med ”sjov” mad: Noget der knaser, er blødt, cremet og lignende. Med det rette udstyr er dette ikke et problem. Her er et udvalg af mine foretrukne køkkenredskaber:

Blenderen
Jeg er den stolte ejer af en Blendtec blender som den på billedet, og den har tjent mig ufattelig godt i de snart to år, den har i været i min varetægt. Jeg købte den i Frost Factory isbutik på Ndr. Frihavnsgade på Østerbro. De har også oprettet en hjemmeside med deres forskellige blendere.

Jeg vil gerne dele historien om, hvordan jeg erhvervede mig min højt elskede Blendtec. Den kostede mig 4000,- hvilket ikke er et beløb, jeg lige havde liggende klar til brug. Jeg valgte derfor at sælge et par designertasker, som jeg alligevel ikke brugte. På den måde faciliterede jeg økovenligt genbrug for en køber, som måske ellers havde erhvervet sig en helt ny taske samtidig med, at jeg gjorde en fantastisk investering. Jeg bruger den til alt fra smoothies til dressinger til desserter til... ja, alt!


Dehydratoren (eller Tørremaskinen)
Denne avancerede ovn, som man kan indstille til at tørre fødevarer på under 42 grader, kan bruges til at lave kiks, cookies, brød og pizzaer, for blot at nævne få. Jeg har tit brugt min til at lave kandiserede mandler, hvor jeg hakker mandler, vender dem i enten agave sirup eller ahornsirup (sidstnævnte smager bedst) og lader dem stå i dehydratoren i 24-48 timer.

Den mest anerkendte model kommer fra Excalibur i USA. Den kan købes med europæisk stik her. Vær dog varsom: Der vanker nemlig en ordentlig beskatning og afgift, hvis du bestiller varer i denne prisstørrelse fra lande udenfor EU. Undgå den ubehagelige overraskelse og bestil den istedet fra et europæisk firma, for eksempel tyske Keimling. De har en flat rate på levering af varer på ca. 10 euro - en udgift, der bestemt er til at overkomme.


Food Processoren
Man skal investere i en rigtig food processor - ikke en minihakker. Lad mig forklare: Jeg har formået at smide 4(!) minihakkere ud på under 3 år. Og jeg har kun brugt dem til at lave daddelbolde og chokolade. Jeg har derfor måttet sande, at disse små sataner, omend praktiske (god størrelse, nemme at bruge) simpelthen ikke kan tåle mosten. Jeg har en Kenwood Food Processor, som jeg er rigtig glad for, og som ikke kostede mere end 600-700 kroner - not bad! Den kan også bruges til at rive gulerødder, rødbeder, kål og andet sjovt. Mulighederne er uendelige.


Peeleren
Ahh, min favorit! Dette simple skrælleværktøj koster ikke mere end 50-70 kroner og kan forvandle en squash eller anden grøntsag til smukke, pastalignende strimler. Det her er en ”Julienne Peeler” og har takker som skaber fine, tynde strimler når man skræller sin grøntsag. Her er et eksempel fra min dagligdag:

Til andre hyggelige redskaber hører også juiceren og ismaskinen: Juiceren har jeg allerede udtrykt min holdning til her, og ismaskinen vender jeg tilbage til, når jeg deler en opskrift på raw bananis.

Jeg fik lige lyst til at dele nogle tips til, hvordan man kan gøre livet lidt lettere for sig selv, hvis man ikke har tid til at lave sine egne snacks, pestoer og dressinger osv. Her kommer de:

1. Køb en god pesto til din zucchini pasta. Jeg har netop opdaget denne peberfrugt/artiskok creme fra Irma.

2. Få andre til at lave dine daddelbolde. Jeg er glad for Brownie varianten af Kur Delights.

3. Betal dig fra at selv stå og hakke og snitte salat. Der findes efterhånden utallige gode salatbarer i København, hvor man kan få sine grøntsager to-go. Selvom det er lidt politiske ukorrekt at sige det, er jeg en stor tilhænger af Crazy Chickens salatmontre, hvor jeg plejer at købe broccoli, gulerødder, grønne bønner, spinat og meget andet. Mit argument for at købe salat der er, at jo mere det efterspørges, jo mindre kylling vil de måske ende med at sælge.

4. Lad andre om at dehydrere dine rå snacks. Jeg elsker disse Ingefær cookies fra One Lucky Duck samt deres rå granola (müsli). Hvis du har overskud på bankkontoen, så få disse lækkerier leveret direkte fra New York.

5. Lav konfekt eller spis den rå - marcipanen, altså! Jeg har fundet denne marcipan i Peter Beier Chokolade, men Summerbird laver også en med 75% mandler! På den måde føles det sundere at gnaske løs af mandelmassen.

6. Erstat et måltid med chokolade. Aj, ok, det var bare en joke, men det er ingen vittighed, at den bedste chokolade jeg pt. har smagt kommer fra A XOCO på Frederiksberg. Det er mig en gåde, at mørk chokolade kan smage så blødt og mælkeagtigt uden at være tilsat andet end kakaomasse, sukker og vanille. Suveræn smagsoplevelse, og det kommer fra en erfaren chokoladespiser. Prøv deres 70% fra Madagascar og 68% Trinitario - Du vil ikke fortryde det!

Man kan få en julelatté på Baresso, når det bliver december, og det er vist en af de bedste ting ved denne tid på året. Kaffeudvalget er desværre ikke det eneste, der forandrer sig, når temperaturen falder og mørket intensiveres. Det bliver også tid til at investere i gaver. Julegaver...

Jeg må hellere med det samme tilstå, at jeg hader at købe julegaver. Dette gælder i hvertfald, hvis det foregår i december måned. Det virker som om, at den moderate grad af ro og overskud som folk plejer at udvise resten af året, bliver lagt på hylden i december til fordel for masen, hysteri og aggression. Jeg forsøger såvidt muligt at få overstået ræset allerede i november, men det er sjældent, at det helt lykkes for mig. Jeg er derfor lykkelig over, at det at købe over internettet efterhånden både er blevet nemmere og mere udbredt her i Danmark. De fleste webshops, som jeg benytter mig af, er også blevet mere velassorterede med årene, hvilket nu betyder, at jeg kan finde gaver der vil behage andre end mig selv. Der er altså tale om en win-win situation her: Jeg får købt lækre gaver uden dyreliv eller hormonforstyrrende stoffer på samvittigheden, samtidig med, at jeg slipper for at bevæge mig ud i den vanvittige krigszone, som Indre By er på nuværende tidspunkt. Jeg er formentlig ikke den eneste med en interesse i at minimere psykisk overbelastning i denne tid, så her er min guide til juleshopping på nettet:

Der er intet, der gør en livsstil mere appellerende end smukke billeder af farverige retter, der fremstår tiltrækkende uden at henlede tankerne på stuvet grønkål og selleribøffer. Sarma Melngailis, indehaver af restauranten Pure Food and Wine i New York (anmeldt her), udgav for et par måneder siden sin anden bog med historier om sine personlige oplevelser som raw fooder efter 5 år med titlen ”Living Raw Food”. Udover anekdoter indeholder den en masse opskrifter, der med garanti vil gøre selv den største modstander interesseret i utilberedt mad.

Den kan købes til en god pris her.
Hvis man er til nem raw food, uden at dette skal betyde, at morgenmad, frokost og aftensmad består af bananer og æbler, kan jeg anbefale Melngailis’ ekskæreste (og medstifter af Pure Food and Wine) Matthew Kenneys lettilgængelige ”Everyday Raw”. Personligt har jeg haft stor succes med at lave rigtig mange af opskrifterne i bogen, hvilket jeg tilskriver, at man med Kenneys instruktioner formår at skabe velsmagende retter, uden at der kræves et hav af ingredienser. Maden emmer af god stil og forførende farver der giver den konservative salatspiser lyst til at gå i køkkenet og eksperimentere med de mange nye muligheder, som bogen inspirerer til.

Du kan erhverve dig det uprætentiøse kunstværk her.

Hvis man er til de spiselige gaver er der også hjælp at hente. Det er blevet særdeles umoderne at spise sukker, og derfor slår forskellige alternative produkter sig op på at være frie for det raffinerede stads, dog uden nødvendigvis at udgøre et bedre valg. Her er Stevia efter min mening det eneste sødestof, der kan prale af at søde uden kunstige tilsætningsstoffer og så ovenikøbet være kaloriefrit. Stevia er udvundet af en sydamerikansk rod og er i mange år blevet anvendt i Japan til fremstilling af bl.a. slik og sodavand. Hvis du vil glæde en sundhedsbevidst ven eller familiemedlem med sukkerindustriens værste mareridt, køb da noget flydende stevia til dem.

Hvis du har at gøre med en gavemodtager med en særdeles sød tand, og som er uimodtagelig over for sundere erstatninger, kan en raw food cookie måske være sagen. Jeg plejer at købe mine på One Lucky Duck i USA, hvor der findes en masse forskellige varianter, allesammen fantastiske og efter min mening de bedste på markedet. De er baseret på nødder, ahornsirup og andre gode økologiske råvarer, og de bliver allesammen fremstillet i Pure Food and Wines køkken i New York. Du kan endda få dem fint pakket ind. Regn dog med at der går ca. 10 dage, før du modtager varerne.

Chocolate chip cookies fra One Lucky Duck

Foretrækker du bæredygtigt tøj der samtidig kan formidle et budskab, skal du absolut investere i en ”Eat Raw, Live Long” t-shirt fra samme sted. Jeg ejer selv en af modellerne på billedet, og har også flere i en 3/4-ærmet version i både lyserød, blå og brun. De er fremstillet af økologisk materiale og føles dejligt mod huden.

Et andet sted, der forhandler et fint udvalg af økologisk tøj, er American Apparrel. Kig under deres ”Organics” del på hjemmesiden og find simple t-shirts, undertøj og andre potentielle bløde pakker. Din bestilling sendes fra Tyskland, hvilket betyder at du ikke risikerer ekstra afgifter, som hvis du bestiller noget fra USA.
Herudover er der det britiske site The Fresh Network, hvor du kan købe denne chokolade-mandelsmør, hvis du har planer om at vænne en Nutella-fan i familien til en mindre forarbejdet spread.

Fragten er fra denne side dog en smule dyr, og derfor kan jeg anbefale at bestille ting fra Funky Raw istedet, som også er et britisk site. Før rå kakao og gojibær kom til Danmark bestilte jeg dem ofte til en rigtig god pris her. Det var heller ikke sjældent, at en lille fin æske trøfler som denne røg med i købet. Måske en god gave til mor eller svigermor?

Afslutningsvis kan skønhedsprodukter heller ikke gøre nogen fortræd under juletræet. Jeg er især vild med mærket ”Desert Organics”, hvis produkter (der dufter af noget, man har lyst til at spise) kan købes fra britiske Vegan Store (og altså uden ekstra omkostninger udover fragten). Vegan Essentials har dog et større udvalg, hvis man er kræsen.

Tilbage er der kun at sige god shoppingtur!

Tags: Sunde julegaver, Raw Food bøger, flydende stevia, Rå chokolade cookies, økologiske hårpleje, Raw Food shopping på nettet

Jeg har et tilbagevendende dilemma. Det drejer sig om juice. Grøn. Friskpresset. Klorofyl-holdig. Juice. Så hvad er problemet? Nu skal I høre: jeg ELSKER grøn juice. Beskrevet i detaljer taler jeg om en friskpresset juice, baseret på grønne bladgrøntsager uden mere sødme end bare et enkelt æble og måske en gulerod i ny og næ. Følelsen af at svæve på en hvedegræsfarvet sky er den første association, jeg får, når tanken falder på grøntsagsjuice. Det er et kærlighedsforhold af rang. Dette lyder jo meget idyllisk... men så brister boblen også...

Vanskelighederne indtræder, når jeg forsøger at indføre nogle vaner, der skal understøtte mit juice-drømmeliv. Jeg har nemlig svært ved at forestille mig et scenarie, der er mere irriterende end at stå klokken syv om morgenen på en hverdag og presse juice. Dette beror på mange ting: saftpresserens larm på et tidspunkt hvor jeg knapt er ved bevidsthed, pletter på køkkenbordet, at skulle skylle det utal af grøntsager der skal til for blot at lave et enkelt glas og, ikke mindst, det enorme oprydningsarbejde der efterfølger en presse-session. Der er ingen positiv måde at omtale det på - det er og bliver en forfærdelig proces. Og dette tankesæt plager mig, for jeg vil så gerne være et ”juice-menneske”. Det er dog også et tankesæt, jeg har måttet give slip på een gang for alle. Følelsen af at skulle leve op til nogle forventninger om, hvad den perfekte livsstil udgør, er et af kerneproblemerne med raw food eller andre kosttyper, der kan være så specifikke og rigide omkring den ”rigtige måde” at leve på, at de afføder stærke skyldfølelser og oplevet utilstrækkelighed.

Jeg er derfor glad for, at jeg ikke længere lader juicen presse mig. Indrømmet, jeg ville ønske, at den var et hyppigere indslag i min kost, men en af de ting, der kan få raw food til at virke afskrækkende, er det enorme arbejde det kræver at snitte, hakke, juice, blende osv. Tid er en vigtig faktor for de fleste, og derfor skal det ikke være for kompliceret. Jeg synes selvfølgelig, at det er rart at komme til byer som New York, hvor jeg kan få grøn juice overalt og til en rimelig pris, og hvor der er flere forskellige restauranter der serverer den mad, jeg elsker at spise.
Det er til gengæld ikke noget, jeg forventer at have adgang til herhjemme, og derfor har jeg også lært at bygge mine måltider op omkring retter, der smager fortrinligt uden at kræve større investeringer af tid til tilberedning. Og det er mit budskab til alle der læser med her: Keep it simple. En god salat, dampede grøntsager med en ordentlig dressing, en lækker blendet smoothie, et par daddelbolde eller lidt god mørk chokolade. Der skal ikke mere til. Når det så er sagt, kan jeg ikke få armene ned over, at vi i København er blevet begunstiget med landets første raw food café, 42 Raw. I dag var min kæreste og jeg derinde og spise (anmeldelse følger), men jeg kan allerede nu afsløre, at jeg fik mit behov for lækker juice stillet, helt uden at skulle løfte en finger. Ren luksus!

Tags: Grøntsagsjuice, Raw Copenhagen, Hjemmelavet grøntsagsjuice

Jeg er en stor fan af nødder, som jeg bruger til at lave alt fra dressinger til konfekt. Jeg er også glad for nøddesmør, især disse varianter med mandel og cashewnødder, som jeg gerne spiser en teskefuld af lige fra glasset - mums!
Men jeg hører tit påstanden om, at nødder måske ikke er så sunde endda? Eller hvad - er de det?

Spørgsmålet om nødders berettigelse i en raw food kost har længe været et omdiskuteret emne blandt såkaldte eksperter med mange års erfaring som ”raw foodere”. Nogle siger, at nødder er en god kilde til proteiner, kalk og andre næringsstoffer mens langt de fleste, ud fra min research, argumenterer for helt at udelukke nødder fra kosten ud fra følgende påstande:
- Nødder feder
- Nødder er svære at fordøje
- Nødder er ikke ”rigtig rå”

Lad os tage dem fra en ende af. At nødder feder giver kun mening, hvis man kigger på næringsdeklarationen. Dette er en teoretisk påstand som ikke understøttes af eksisterende forskning. Tværtimod, folk der spiser 25-50 gram nødder om dagen er faktisk tilbøjelige til at have et lavere BMI og indtager færre kalorier end folk, der ikke spiser dem.

Påstanden om, at nødder er svære at fordøje, er baseret på personlige erfaringer. Nogle mennesker kan ganske enkelt ikke tåle nødder eller udvikler intolerance over for dem, hvis de spiser for mange af dem over en længere periode. Hvis man derimod sørger for at spise sine nødder med mådehold og spiser dem sammen med vandholdige grøntsager og lækre salater, ligger der intet til hinder for, at de skulle kunne færdes ubesværet igennem fordøjelsessystemet.

Spørgsmålet om, hvorvidt nødder er rå eller ej, er på mange måder et udtryk for en overfokusering på en fødevare, der alligevel ikke bør udgøre grundpillen i en sund kost. Størstedelen af forskningen på området undersøger uristede og usaltede nødders effekt på blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme - og effekten er gunstig, også selvom nødderne måske ikke ”virkelig er rå”. På nettet og i visse butikker kan man købe nødder, der bliver markedsført som værende rå, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Der skal en del varme til for at åbne skallen, og derfor kan det tænkes, at temperaturen let når op over de 40-42 grader, som er grænsen for, om varen er rå eller ej. Jeg har også set, at man kan købe rå mandelsmør på flere webshops, men hvis man nærlæser varedeklaration, står der ofte, at der er tale 100% californiske mandler. Problemet er nu, at det er et lovkrav i Californien, at mandler pasteuriseres før de kan sælges, hvilket automatisk gør dem ikke-rå. Spanske mandler, derimod, er ikke underlagt dette krav. Som vi nok kan se, er dette et kompliceret felt, og jeg vil derfor opfordre jer til, at nyde jeres nødder og nøddesmør med god samvittighed. Så længe det ikke har været i en frituregryde og badet i salt, er det ikke så slemt endda at spise dem.

Tags: Raw Food i Danmark, Rå nøddesmør, Råkost, Veganer i Danmark, Veganer i København, Veganer opskrifter

Superfoods-begrebet er kommet til Danmark. Jeg læste for nylig en artikel om såkaldt vidundermad, hvor slankeguruen Lene Hansson listede 10 forskellige fødevarer, herunder broccoli (indeholder antioxidanter der beskytter mod kræft, astma og luftvejssygdomme), valnødder (indeholder omega-3 fedtsyrer, som er nødvendige for et velfungerende nervesystem) og spinat (styrker også immunforsvaret).

Man har også snakket meget om superfoods indenfor Raw Food området. Definitionen af en superfood er, at den har et exceptionelt højt indhold af antioxidanter, fytokemikalier og andre stoffer, der blandt andet styrker immunforsvaret, bekæmper kræftceller og fremmer et sundt fordøjelsessystem. David Wolfe, som er kendt for at være en af de største fortalere for råkost og især brugen af superfoods, har skrevet en bog om emnet, hvor han detaljeret forklarer hvorfor netop disse fødevarer er bedre at inkludere i sin kost end andre samt hvilke helende egenskaber de har. Han skriver følgende om berettigelsen af superfoods i kosten:
”Most of us have had the experience of eating all day just to keep our blood sugar up while receiving very little nourishment in the process. We also know that most of the conventional foods and fast foods today are nothing but empty calories. Because the conventional foods and fast foods are commonly depleted through processing, we must turn to new possibilities for whole and balanced nutrition. Superfoods represent a uniquely promising piece of the nutrition puzzle, as they are great sources of clean protein, vitamins, minerals, enzymes, antioxidants, good fats and oils, essential fatty and amino acids and other nutrients.”

Det skal siges, at jeg er usikker på, hvor grænsen mellem sandhed og marketing går her, da David Wolfe er en forretningsmand i en noget mere slesk forstand end andre. Han har en foredragsvirksomhed og driver Sunfood, som er en netbutik der sælger produkter under betegnelsen Superfoods. Man skal derfor tage hans påstande med et ordentligt gran havsalt. Der er dog ingen tvivl om, at der er tale om sunde fødevarer, og derfor vil jeg her præsentere nogle af de Superfoods, han fremhæver, og som jeg selv har gode erfaringer med at bruge:

Gojibær - Disse små røde bær, der minder lidt om rosiner, kommer oprindeligt fra Tibet-området. Ifølge David Wolfe fremmer de vitalitet, styrker leveren, synet og blodkvaliteten. De skulle også indeholde foryngende egenskaber i kraft af deres høje koncentration af antioxidanter. De smager skønt, er en dejlig snack og kan også kommes i en smoothie, hvor de giver både farve og smag. Før i tiden kunne de enten kun købes på udenlandske netshops eller på Sunfoods i Danmark, men nu fås de i mange helsekostbutikker. De er ikke helt billige, men man behøver kun at spise få af dem om dagen for at opnå den ønskede virkning.

Maca - Maca er udvundet af en sydamerikansk rod, som tørres og bliver pulveriseret. Det siges, at maca blev brugt i Inca-riget til at forbedre mandens fysiske styrke og hans virilitet. Det blev angiveligt indtaget forud for kampe for at tilføre tropperne ekstra styrke, men efter at have erobret nye byer måtte mændene ikke få mere maca af hensyn til beskyttelsen af kvinderne fra deres overdrevne seksuelle lyster, som var en bivirkning af stoffet. Maca kan være til nytte for folk der styrketræner, da det menes at give nogle ekstra kræfter i fitnessrummet. Det skulle efter sigende også være godt for stabiliseringen af stresshormoner i kroppen. Det har en lidt forunderlig smag som ikke er specielt lækker, og derfor anbefaler jeg, at man nøjes med at komme en teskefuld i sin smoothie. Jeg har endnu ikke set maca i Danmark, men det kan købes fra England til en rimelig pris her. Alternativt kan man bestille det fra Sunfood.

Cacao - Dette er min yndlingsspise af dem alle! Heldigvis er der så mange gode egenskaber i chokolade, at jeg ikke behøver at få dårlig samvittighed over at spise så meget af det. For eksempel blive blodtilførslen til hjernen forbedret, så man bliver mere fokuseret og bedre til at koncentrere sig. For ældre mennesker forbedres den kognitive funktion markant af at spise god, mørk chokolade. Derudover indeholder chokolade store mængder af antioxidanter, magnesium, jern, krom og zinc.

Man kan vælge konsekvent kun at bruge rå chokolade, som nu kan fås som enten fintmalet pulver eller som cacao nibs. Nibs er hakkede kakaobønner, som man kan tilsætte til sine smoothies eller bruge til at lave rå desserter. Man kan også købe rå plader chokolade, men jeg er ikke den store tilhænger af de udgaver, som pt. fås i Danmark. Dette skyldes, at de kan have en noget grynet konsistens og simpelthen smager for bittert til, at man rent faktisk får en fornøjelse ud af at spise dem. Der er visse mærker, som smager ok, men de er tilsat xylitol (birkesød) og det smager heller ikke helt rigtigt efter min mening. Life Food Chocolate, som her ses på billedet, er dog rigtig velsmagende, og den kan fås i flere varianter på den tyske netbutik Keimling, som også sælger rå nødder, tørret frugt og meget mere. For det meste foretrækker jeg dog at spise almindelig mørk chokolade med et kakaoindhold på 70% eller derover. Jeg vil snart skrive et indlæg om mine yndlingschokolader for at give et bedre indtryk af, hvad der er af gode mærker på markedet.

Andre Superfoods på listen er hamp protein, spirulina (hvis man kan holde smagen ud!), kokosnød og aloe vera juice.

Tags: Råkost, Veganer i Danmark, Veganer i København, Veganer opskrifter

Så er det blevet Thanksgiving i USA, og forleden fandtes der ingen ende på den amerikanske præsident Barack Obamas godhed. Han benådede nemlig en stor kalkun på 20 kilo, der efter sigende skulle være blevet fortæret i anledning af denne højtid i USA. Læs mere om benådningen her:
http://jp.dk/udland/usa/article1898869.ece
Jeg kan godt blive lidt træt af sådanne mediestunts, da der, hvis vi skal tænke bare en smule kritisk, er stor sandsynlighed for, at præsidenten ikke nøjes med tilbehøret, når han sætter sig til bords med familien og navngiver sin taknemlighed, som de fleste øvrige amerikanere vil gøre på denne dag. Mon ikke, der på en eller anden magisk måde dukker en kalkun op på det bord? Det tror jeg, at der gør.

Der rør sig spændende ting indenfor litteraturen, der har med dyrevelfærd og vores spisevaner at gøre. For at tage fat på en relativt ny udgivelse har den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foers første ikke-fiktionelle bog, ”Eating Animals” skabt stor debat om, hvor naturligt det er at spise dyr, og hvordan billedet af den græssende glade ko adskiller sig fra den virkelige verden i den industrielle kødproduktion. Der er en hjemmeside knyttet til bogen - tjek den ud her.

På Huffington Post er der skrevet mange indlæg om vegetar- og veganisme, der er værd at læse. For eksempel har Natalie Portman skrevet, at Safran Foers bog fik hende til at opgive at være vegetar og tage skridtet til at blive veganer istedet.

Endelig har The New Yorker også bragt en artikel om emnet på baggrund af bogen, og i den anledning vil jeg dele et par citater derfra, først et om amerikanernes kødforbrug:
”Americans also love to eat animals. This year, they will cook roughly twenty-seven billion pounds of beef, sliced from some thirty-five million cows. Additionally, they will consume roughly twenty-three billion pounds of pork, or the bodies of more than a hundred and fifteen million pigs, and thirty-eight billion pounds of poultry, some nine billion birds.”
Det er altså en ordentlig portion kød, som amerikanerne får fortæret i løbet af et år, og det er endnu værre på Thanksgiving, som bare er en enkelt dag på året, hvor forbruget er monstruøst højt:
”According to the U.S. Department of Agriculture, more than 45 million turkeys are cooked and eaten in the U.S. at Thanksgiving—that's one sixth of all turkeys sold in the U.S. each year. American per capita consumption of turkeys has soared from 8.3 pounds in 1975 to 18.5 pounds in 1997. Ten years later, the number has dropped slightly in 2007 to 17.5 pounds.”
Det går samtidig ikke ubemærket på sundhedsstatistikkerne, hvor vegetarer klarer sig langt bedre på flere parametre:
”Compared to our meat-eating comrades, vegetarians experience a 50 percent lower rate of heart disease, a 40 percent lower cancer rate and a lifespan of 6 to 10 years longer, according to the American Journal of Clinical Nutrition.”

Godt, så er det på plads. Jeg læste samtidig igår en interessant artikel i Børsen, der handlede om, hvordan danskernes triglycerid-niveauer går helt amok i juletiden på grund af fede spiser som and, flæsk, sov og konfekt. De interviewede et par hjertelæger og specialister, hvor den ene fortalte, at 80% (ja, så mange!) af danskerne har for højt kolesterol og burde gøre noget ved det. Sidste år fik næsten en halv million danskere udskrevet kolesterolsænkende medicin, hvilket var en fordobling sammenlignet med 2004. Tankevækkende, ikke? Når nu vi er godt på vej ind i juleriet, vil jeg starte festlighederne med en opmuntrende kendsgerning: At vi, som enten primært eller eksklusivt spiser plantebaseret føde, slipper for kolesterolproblemet (med mindre der er tale om en genetisk disposition) og med en vis sandsynlighed ikke kommer til at ligge forspiste og ude af stand til at bevæge os en hel aften. Længe leve salatskålen, frugtfadet, den mørke chokolade og alt, hvad der ellers kommer fra naturens hånd og ikke har en puls!
Jeg slutter med et par billeder fra vores seneste julemenu.

En ting, der kan mane til diskussion mellem dem, der spiser en plantebaseret kost og dem, der spiser det plus alt andet, er spørgsmålet om protein. De fleste veganere, vegetarer og især råspisere må trække på smilebåndet, når det klassiske spørgsmål kommer op: "Hvor får du dine proteiner fra?" Selvom spørgsmålet for det meste er velment og bygger på en bekymring og interesse i dit ve og vel, kan det også tilskrives en grundlæggende fejlopfattelse af fundamentet for sundhed. En proteinrig kost er nemlig ikke udgangspunktet for en velfungerende organisme. Det er vitaminer, mineraler, næringsstoffer og aminosyrer derimod. Alle disse dejlige elementer findes i råkost, og i plantebaseret føde i det hele taget. Aminosyrerne kender vi som byggestenen for proteiner, som kroppen, hvis man spiser animalske proteiner, først skal nedbryde og omdanne til aminosyrer. Det er svært at fordøje, og man tror dermed, at dette er godt tegn, da ens sultfornemmelse paralyseres i mange timer frem. Dette er igen en misforståelse af, hvad kroppen har brug for. Lad mig forklare:
Når et stykke animalsk protein ligger i maven og tarmsystemet i længere tid, dannes der en masse bakterier i dette varme miljø, hvilket er befordrende for skabelsen af et dårligt "indeklima", der i sidste ende kan danne grobunden for udviklingen af diverse sygdomme. Når man ikke er vant til at spise en primært plantebaseret kost med masser af råkost, vil man oftest opleve, at en overgang til denne livsstil indebærer en frygtelig masse sultanfald. Man er ikke længere mæt en halv dag efter indtagelse af et enkelt måltid. Dette er et godt tegn, da det betyder, at din krop får omsat disse fødevarer i det tempo, som er sundest for optimal udnyttelse af næringsstofferne. Man vil derfor også opleve, at man er mindre træt i løbet af dagen. Det forholder sig nemlig sådan, at fordøjelsesprocessen er ekstremt energikrævende og stjæler kræfter fra andre vigtige funktioner, såsom immunforsvaret og nervesystemet. At spise mere mad fra planteriget med den konsekvens, at man måske må spise lidt oftere, bør derfor være en velkommen forandring.

Så, hvor meget protein skal vi så have? Ifølge WHO behøver protein ikke at udgøre mere end 4-6% af vores daglige energiindtag. Det er noget mindre, end hvad vi hører fra diverse sundhedsmyndigheder (de offcielle anbefalinger ligger på 0,8 gram pr. kg kropsvægt). Disse modsigelsesforhold bør tages op til overvejelse, når man skal tage stilling til de retningslinjer og råd, vi konstant får udstukket. Når det så er sagt, er der også tilstande, hvor lidt ekstra protein er nødvendigt for optimaltilstanden. For eksempel hvis man ønsker at opbygge mere muskelmasse eller har sygdomme eller syndromer, der kræver en mindskning af kulhydratindtaget. Det kan dreje sig om kvinder med polycystisk ovariesyndrom eller folk med insulinresistens. Der er intet i vejen med lidt ekstra protein, så længe man indtager det i en form, der ikke samtidigt virker sundhedsskadelig, som det kan være tilfældet med animalske produkter. Derfor anbefaler jeg at fokusere på de grønne proteiner. Gode vegetabilske kilder omfatter bl.a. broccoli, spinat, bønner (almindelige bønner eller i form af tofu og andre sojaprodukter) og nødder.

Jeg har lige lagt en ny opskrift ind på opskriftssiden på nogle proteinkugler, der smager lidt af nougat. De er lavet med Sun Warrior Brown Rice Protein, som er et raw food produkt - lavet på brune ris og med 85% letoptageligt protein. Pulveret er ikke melet, og har heller ingen ulækker smag (og bismag for den sags skyld), hvilket gør det muligt at tilsætte det til smoothies og desserter uden smagsforstyrrelser. Os, der har forsøgt at gøre brug af proteinpulver før ved, hvor irriterende det er at spise noget der smager, som om man er ved at fortære et stykke træbræt. Pulveret kan fås i diverse helsekostforretninger og på disse sider:
http://www.helsebasen.dk/product.asp?product=6034
http://www.sunfood.dk/product80/category4/subcategory0/1397-Sun-Warrior-Protein-Natural-1Kg-2.2lbs-raw-GMO-free-vegan

Lad kreativiteten arbejde for dig, og find på nye måder at tilføre ekstra protein til dit madprogram!

Så blev det endelig aften! Jeg har gået og vredet hjernen for at finde på noget spændende at kunne præsentere jer for, der ville få råkoststilen til at fremstå mere attraktiv. Jeg gik og ventede med kameraet hver aften, men.... det var som om, at jeg ikke lavede noget der var værd at skrive om. Dette måtte jeg selvfølgelig sætte mig ned og tænke over. Er det for kedeligt at spise salat til aftensmad? Den enkle konklusion er vistnok, at mad ikke altid er lige spændende, æstetisk og sanseligt stærk i sit udtryk. Jeg har et fast aftensmåltid, og det er en salat - det må jeg vist bare indrømme. Hvad jeg vælger at 'krydre' den med er der, hvor spændingen opstår. Nogle vil måske mene, at dette lyder som et kedeligt og asketisk liv, men det er snarere det modsatte. Jeg nyder mine salater og glæder mig til dem hver aften. Hvorfor? Fordi jeg får det ubeskriveligt godt af at spise dem. Jeg føler mig aldrig overmæt eller tynget om aftenen, og den glæde kan jeg uforbeholdent tilskrive det grønne guld, der ligger på min tallerken. Indimellem får jeg dog lyst til at tilføje nogle ekstra elementer, der stadig er letfordøjelige men samtidig giver en følelse af variation og, ikke mindst, glæden ved et varmt indslag!

Her er nogle af mine favoritter: Yderst til venstre er der en squash-pasta, dampede hvide asparges, blomkål og broccoli. I midten går asparges og blomkål igen, men denne gang er der også hirse forklædt som risotto (først kogt, så blandet sammen med kokosmælk og krydderier samt gærflager) og en salat på spirer og tomater med lidt hjemmelavet dressing. Yderst har vi min absolutte yndlingsrodfrugt: søde kartofler! Jeg plejer at skære dem i skiver som vist på billedet, og så får de eller 25-30 minutter i ovnen på 180-200 grader.

Et sidste lille tip til at pifte salaten op: Brug en god dressing! Lad os bare indrømme det. Salatblade er ikke i sig selv særligt spændende - de skal smage af noget, enten cremet, syrligt eller lignende. Jeg har opdaget en rigtig god dressing, som jeg vil anbefale på det varmeste til alle jer, der har en helsekost der fører den. Jeg fandt min i Sund Fornuft i Classensgade på Østerbro. Den kommer fra det tyske firma De Rit, og jeg har prøvet deres sennepsdressing, som er den eneste de har i butikken. Jeg har dog set (ahem, og smagt!) flere andre varianter, når jeg har været i Berlin med min kæreste, og vi er begge enige om, at deres dressinger smager helt igennem pragtfuldt! Denne variant har en meget blød og cremet smag, og den er rigtig god til enhver slags salat, hvis man ikke orker at lave en fra bunden selv.

Så er jeg tilbage med anden del af trilogien om struktur på råkosten. Jeg beklager, hvis det forrige indlæg blev lige godt langt. Jeg forsøger at finde en god form at præsentere stoffet på, så man ikke går kold, mens man læser det. Jeg skal forsøge mig med lidt kortere, men oftere indslag fremover.
Når det så er sagt, er vi nået til frokosttid i råveganerens dag. Til det kan jeg kun sige, hurra, tid til mere mad!
Det er som regel på dette tidspunkt, at jeg begynder at spise mine grøntsager i fast form, hvor de er i centrum og ikke forsøgt maskeret bort i en frugtbaseret smoothie eller juice. Jeg er selv mest til simple salater om dagen og foretrækker at gemme de mere eksotiske varianter til om aftenen. Hvis man derimod godt kan lide et kreativt og farverigt indslag midt på dagen, kan man ligesåvel gå i hakke-mode og sammensætte en mere 'kompleks' salat. Jeg plejer at spise min salat med følgende komponenter:

Grønkål (ahem, ja, det er jo yndlingsmaden!)
Tomater
Agurk
Gulerod
Soltørrede Tomater
Avocado

Avocadoen gør det ud for dressingen, hvor jeg også tilsætter citronsaft og lidt salt og cayenne.

Der findes dog også en anden variant af frokostmåltidet, som er mere visuelt appellerende, og det er squash-pasta. Nam nam, er det først jeg tænker, når denne ret kommer på tanke. Jeg elsker dens visuelle appel, dens lighed med almindelig spaghetti (minus den raffinerede mel, kogetid og tomme kalorier), og hvordan man så let som ingenting kan tilføje smag med hjemmelavede dressinger, sovse, salsa, pesto eller en cremet nøddebaseret sauce. Opskriften kommer snart op, så hold øje! Jeg kalder denne favorit Cashew Alfredo, men den er uden ost, fløde, smør og alt det, man normalt forbinder med en flødesauce til pastaretter. Jeg vil gerne sige tak til cashewnødden - for hvad skulle jeg have gjort uden dig?

Dette indslag er dog ikke enden på sulten, inden vi når til aftensmåltidet. Hvis jeg sagde, at jeg kunne nøjes med en grønkålssalat eller squash-pasta og klare mig i mere end 2-3 timer uden at få lyst til noget andet, ville det være en lodret løgn. Hvis jeg får lyst til mere mad (og det gør jeg altid) plejer det at være frugt, hvis jeg ikke har fået nok om morgenen. I øjeblikket er mango min bedste ven. Det er det gode ved denne livsstil - når du spiser noget i sin rene form, især når der er tale om frisk frugt og grøntsager, kan du gøre det med god samvittighed og viden om, at du giver din krop en ordentlig vitaminindsprøjtning - og i disse efterårs/vintertider er det ikke den værste gave, man kan give sig selv!

Jeg fik for nylig et spørgsmål der vedrørte, hvordan man først og fremmest kommer i gang med at spise mere råkost, og hvilke retningslinjer man eventuelt kan følge for at undgå den pludselige, ustyrlige sult, der er en naturlig konsekvens af ikke at have spist nok eller ordentlig samensatte måltider. Nu er hjælpen på vej!

Lad mig starte med at erklære min fulde sympati og forståelse for denne problematik. Jeg kender den selv mere end godt. Jeg stiftede personligt først bekendtskab med råkost for over 2,5 år siden, og dengang var det, på trods af den glæde det gav mig, meget svært at få styr på både mængden og kvaliteten af den mad, jeg indtog. I dag kan jeg sidde og tænke tilbage på, hvor meget jeg kæmpede, og se de tydelige fejl, jeg begik. I starten spiste jeg for lidt, så spiste jeg for mange rå fedstoffer (nødder, kokosolie, rå chokolade), og jeg havde også en periode med et ekstremt højt sukkerindtag, omend dette først og fremmest kom fra frisk eksotisk frugt (ananas, bananer, mango, etc.).
Jeg mener selv, at forestillingen om den perfekte kost er ren utopi, da sundhed ikke er et mål i sig selv, men snarere en proces. Vi er konstant i bevægelse mod vores mål, men vi når det måske kun i perioder. Det er helt i orden! Jeg mener, er, at vi aldrig bør holde op med at være opmærksomme på, hvad kroppen fortæller os, fordi der findes ikke en samlet pakkeløsning, der gælder for alle. I forlængelse heraf er vi alle på et eller andet tidspunkt syndere, hvad maden angår. Det kan være veganeren, der kommer til at give efter for en pludseligt opstået lyst til mælkeprodukter, eller vegetaren, der i et sårbart øjeblik bestiller fisk til en middag, eller, endelig, råspiseren der får lyst til forarbejdet mad. Disse lyster bør ikke betragtes som uacceptable - man skal blot forstå, hvordan de håndteres, for uanset hvor godt man synes det går med den sunde livsstil, vil der uundgåeligt opstå situationer, hvor man bliver stresset, presset og risikerer at ryge ud af den gode rytme. Det vil ske. Accepter det. Men vid, hvordan du kommer videre. Det er ikke frugtbart at se på dit indtag ud fra en tankegang om, at man absolut enten skal spise tre store hovedmåltider eller 5-6 mindre. Målet er at få en intuitiv tilgang til det, så du gør hvad din krop siger, og ikke hvad diverse blade og andre medier foreskriver.
Det skal også siges, at råkost-livsstilen kan gribes an på mange forskellige måder - jeg hævder ikke, at min tilgang er den eneste rigtige, men den har fungeret for mig efter at jeg har eksperimenteret med et hav af forskellige filosofier på området. Så uden videre omsvøb, lad os se på en typisk dag i mit (mad)liv.

Om morgenen kan dagen starte på flere forskellige måder, men generelt er det mest centrale, at der spises/drikkes et let måltid. Det vil sige grøntsagsjuice (det kan være alt fra simpel gulerodsjuice til en saft baseret på grønne bladgrøntsager, rødbeder, ingefær og agurk). Hvis jeg ikke orker at trække saftpresseren frem (hvilket jeg må indrømme er et hyppigt scenarium), vender jeg blikket mod blenderen. Livet bliver straks nemmere.
Jeg laver ca. en liter smoothie bestående af det, jeg nu har til rådighed. Nogle dage er jeg så heldig at have alt til choko banan smoothie. Andre gange har jeg lyst til en mere frisk smoothie med frosne bær, appelsin og æbler (der kommer snart flere opskrifter), og jeg kan endda få lyst til en grøn smoothie, som plejer at have en rigtig god indflydelse på mit humør, hvis den får lov til at være det først indslag på dagens kostplan. Tricket med de grønne smoothies er at sørge for, at de ikke smager for 'grønt', hvilket for mit vedkommende er et rigtigt turn-off. Derfor anbefaler jeg at starte med små mængder spinat i en smoothie, hvor basen fx er banan, æble, ingefær og vand eller mandelmælk. Prøv dig frem til en blanding, der passer dine smagsløg.
Hvis man ikke er til flydende morgenmad er frisk frugt også en god mulighed, bare sørg for at spise nok. Man vil i praksis opleve, at der ikke går mere end en eller et par timer, før man er sulten igen, hvilket skyldes, at frugt er den fødevare, der hurtigst fordøjes. Det første jeg hører folk sige, der har prøvet at spise mere råkost men til sidst kaster håndklæder i ringen, er, at de blev 'for sultne'. Lad os derfor slå én ting fast her: Man bliver sulten, når kostindtaget er utilstrækkeligt og der går for lang tid imellem måltiderne. Hvis du er sulten, så spis noget mere eller drik en juice eller smoothie. Der er ingen grund til at blive bekymret eller få dårlig samvittighed. Standardføde som morgenmadsprodukter, brød og ost (for blot at nævne et udvalg) er svære at fordøje og bliver i mavesækken i lang tid efter at vi har spist. De fleste forbinder dette med mæthed, hvor sultfornemmelsen bliver lammet, og kroppen tvinges til at bruge alle sine ressourcer på at få omsat denne såkaldte næring til energi. Dette er også grunden til, at vi kan føle os mætte, men sjovt nok også mere trætte efter sådanne måltider. Råkost, derimod, er let fordøjelig og genkendelig for kroppen, og derfor ryger den også hurtigere igennem systemet, da næringsstofferne er lettere at assimiliere. Hurra for det! Men det betyder måske også, at vi må spise lidt mere for at stille sulten.

Nu fik vi dækket dagens første indtag. Jeg vender snart tilbage med et indlæg om frokost, snacks og aftensmad - måske også dessert! For overskuelighedens skyld er her en kort liste over ting, man kan spise om morgenen og formiddagen:

• Friskpresset grøntsagsjuice
• Grøn smoothie
• Frugtsmoothie
• Frisk Frugt
• Tørret frugt (hvis man savner lidt mere 'substans' kan man spise et par tørrede figner, abrikoser, dadler eller svesker)

Spis så meget du vil - disse fødevarer er rene vitaminbomber fyldt med fibre og lave i kalorier.

Hej allesammen!
Som lovet er der et indlæg på vej med rigelig dokumentation af mit seneste kulinariske eventyrstogt i New York. Men inden da vil jeg gerne rette jeres opmærksomhed mod nu'et. Dette kunne måske lyde lidt langhåret, hvis ikke I havde at gøre med en plante-fikseret madnørd. Jeg taler selvfølgelig om efterårets leverance af lækre, danske grøntsager. Jeg ELSKER efterår af denne grund alene, for ikke at tale om alt det andet gode ved disse mellem-mørke måneder, hvor bladene skifter farve, forbruget af varme drikke stiger og hyggen er i centrum.
I disse tider er det derfor også nærliggende at benytte sig af de gode råvarer, der er oppe i sæsonen: Spidskål, hvidkål, rødkål, rødbeder, pastinakker, sellerirod, persillerod og.......min personlige favorit.....GRØNKÅL!

Jeg vil tillade mig at løbe risikoen for at blive betragtet som en ener på dette område, da jeg ikke møder særligt mange mennesker, der deler min forkærlighed for denne grønne vitaminbombe. Jeg mistænker, at deres manglende entusiasme skyldes en velbegrundet usikkerhed i forhold til, hvad man stiller op med en pose fyldt med grønkål, så snart man har slæbt den med hjem fra supermarkedet eller helsekosten.
Frygt ej, for oplysning er mit største mål med denne blog. Jeg vil derfor dele min ikke-længere-så-hemmelige opskrift på grønkåls-salat.
Du skal bruge:

2-3 stilke med grønkål
1 hel avocado
1 spsk frisk citronsaft (eller et par sprøjt med den færdiglavede)
salt og peber (jeg bruger som regel cayenne peber)
5 blommetomater
et par hakke soltørrede tomater
1 stor hakket gulerod (eller skåret som man nu vil)

Tag grønkålsbladene af stilkene og smid stilkene ud. Hak bladene i små stykker og kom dem i en stor skål. Hæld citronsaft på, krydr med salt og peber. Åbn avocadoen og kom det i skålen med grønkålen. Det er på tide at få beskidte fingre nu. Bland det hele sammen i skålen med hænderne, og sørg for at der er avocado "mos" på hele grønkålen. Herefter tilsættes tomat, gulerod og et par hakkede soltørrede tomater. Denne ret er nok til 2 eller én sulten mig!

Slutresultatet ses her

Og her, i en bredere kontekst


Nogle mennesker foretrækker at presse en lille fed hvidløg, blande den med citronsaft, lidt agavesirup og salt, og så "massere" grønkålen med det og en hel avocado. Hvis du stadig synes, at det smager "for grønt", anbefaler jeg at finhakke grønkålen så meget som muligt.

En ting, som mange råspisere oplever efter den omfattende kostomlægning, som denne livsstil kræver, er, at man ikke har så meget appetit og lyst til fast føde om morgenen. Dette kan der gå noget tid med - min tid har taget 2 år - men nu er den ændring sket. Når jeg vågner om morgenen, har jeg ikke lyst til "mad" i traditionel forstand. Der går måske nogle timer, hvor jeg blot har lyst til at drikke ingefærte, og så rammer sulten mig. Her kommer smoothies ind i billedet. Jeg har altid elsket smoothies, både som kødspiser og veganer, men jeg har også altid syntes, at de kun mættede i en begrænset periode. Den tunge mæthedsfornemmelse ovenpå en god smoothie ville blive afløst af en skrigende sult, jeg ikke brød mig om at føle. Man risikerer derved også at spise meget mere, end man egentlig havde lyst til, fordi maden ikke 'beroliger' tilstrækkeligt.

Så: Hvordan løser man det dilemma? Nu skal I høre. Man laver sin smoothie (som man plejer), meeeeeeen man tilsætter en god portion bladgrønt, inden herlighederne blandes sammen. Hvorfor nu det? Fordi bladgrønt mætter i længere tid end frugt (efter min mening), og det indeholder masser af lettilgængelige aminosyrer, fibre og ubeskadedige enzymer i, der sikrer en stabil fornemmelse i maven uden den stigning og dyk, som et rent frugtmåltid kan give for nogle mennesker. Jeg er personligt en STOR fan af grønne smoothies.

De fleste tænker måske "adr, en smoothie med salat i?", "fy for den lede" og "det lyder godt nok ulækkert". Jeg kan sige dette, fordi jeg selv har været dén person, der ikke gad at ødelægge en ellers så dejlig smoothie med en servering af spinat, der efter min mening ville efterlade den fuldstændig udrikkelig. Jeg er dog blevet klogere. Dette betyder samtidig ikke, at jeg smider hvad som helst i blenderen, ikke tale om!

Jeg har nogle følsomme smagsløg, der helst ikke skal få fornemmelsen af, at der drikkes flydende salat. Salaten foretrækker jeg nemlig at spise, mens jeg træner mine tyggemuskler. Det er til gengæld umuligt at få spist alle sine grøntsager gennem aftensmåltidet, og derfor er den grønne smoothie en god måde at få både frugt og grønt i ét måltid. Jeg anbefaler at bruge spinat fremfor iceberg, romaine og rucola. De sidstnævnte er simpelthen for bitre, mens spinaten er mild og blød uden en alt for gennemtrængende smag. Når jeg drikker en smoothie med spinat, smager den rent faktisk aldrig af det.

Det skal siges, at jeg ellers altid har været en større tilhænger af grøntsagsjuice, og selvom det ikke er forfærdelig besværligt at presse en frisk juice med det hele i, har jeg svært ved at få det gjort tilpas ofte til, at jeg mærke fordelene ved min indsats. Blenderen, derimod, er NEM at gå til. Man smider det hele i, giver den en ordentlig tur og vupti, smoothien er klar. Min blender kræver ikke den store rengøring, jeg fylder den halvt op med vand og opvaskemiddel, giver den 10-20 sekunder og skyller den med vand. Slut. Nemt.

Jeg afslutter dette indlæg med en opskrift på mine egen favorit i genren:

RawVeganCPH's grønne smoothie:

100g spinat
1 banan (eller 2 små, gerne frosne)
1/2 liter vand (mindre, hvis du kan lide den tyk)
1 æble
1 stykke frisk ingefær
2 medjool dadler, med stenen fjernet
1/2 tsk kanel (kan udelades)

Jeg plejer at placere æble, ingefær, dadler, vand og spinat i bunden, mens bananerne kommer til sidst, men man kan tilrettelægge processen, som man selv ønsker. Kør blenderen, indtil alle ingredienser er godt pureret, og smoothien begynder at få en dyb, lysere grøn farve. Tilsæt evt. nogle isterninger. Smoothien er frisk, men cremet og blød, og den kan omvende enhver skeptiker, hvis lavet rigtigt. Velbekommen!

Jeg har igennem de sidste to år, hvor jeg har spist en kost med store mængder rå mad, løbet ind i flere store spørgsmål om, hvad den ideelle kost består af. I starten var min tilgang meget simpel. Jeg spiste frugt og salater, og drak en smoothie på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen.
Efter et par uger på denne kost fik jeg lyst til noget, der mindede mere om 'tilberedt' mad, for eksempel chokolade og kager. Den først bog, jeg købte om raw food, var "Raw Food Real World" af Sarma Melngailis og Matthew Kenney. Dette var en gourmetbog, og jeg blev især inspireret af alle desserterne, som jeg ivrigt begyndte at lave.

Salaterne havde jeg ikke lyst til at rode med. Jeg holder generelt mest af lette hovedretter, så jeg undgår at komme olie og nødder i, og nøjes oftest med presset citron eller appelsin, og indimellem en halv avocado. Til gengæld spiser jeg gerne en ordentlig skål med omkring et 400-500 gram grøntsager. Jeg kan bedst lide spinat, romaine, blommetomater, revne gulerødder, reven squash, agurker og peberfrugt. Det varierer dog, alt efter hvad jeg har liggende i køleskabet.

Tilbage til min udviklingsrejse. Min affære med de rå desserter førte gradvist til, at jeg fik lyst til at spise dem oftere, og til sidst var jeg råspiser uden at spise signifikante mængder af frugt og grønt. Dette var selvfølgelig ikke holdbart, og jeg havde heller ikke den samme energi, som jeg plejede. Derefter stødte jeg på Caldwell Esselstyns bog om forebyggelse af hjertesygdomme. Denne bog gav mig en helt ny indsigt i kostens betydning for helbredet, og jeg græmmedes ved, hvor meget fedt jeg havde fyldt min krop med i troen om, at det var 'sundt'. Fedt er ikke sundt, tværtimod, og i virkeligheden skal man, for at forebygge sygdomme som kræft og sukkersyge, holde sit forbrug nede på 10% af det samlede kalorieindtag. Esselstyns kostfilosofi bygger på veganske principper ud fra devisen om, at man ikke kan få nok kalorier ved udelukkende at spise frugt og grøntsager. Derfor anbefaler han, at man også indarbejder fuldkornsprodukter, bønner og linser. Jeg har aldrig brudt mig synderligt om disse produkter, og derfor var det svært at få fedtprocenten SÅ meget ned på rå mad, selvom jeg skar drastisk ned på fedtet og gemte det til sidst på dagen.

Noget tid efter stødte jeg på Doug Grahams bog, "The 80-10-10 Diet" (80% kulhydrater, 10% protein og 10% fedt). Maden, man skal spise, er rå, men betoner dog, ligesom Esselstyn, at fedtprocenten skal ligge på max 10%. For at få dækket sit kaloriebehov skal man dog spise betydelig større mængder mad. Jeg er en stor tilhænger af Grahams principper, efter at have prøvet dem, og har kunnet mærke enorme forbedringer i mit energiniveau. Det har dog vist sig ikke at fungere på sigt for mig, da jeg finder, at maden bliver for ensformig, og at jeg simpelthen savner noget mere "tyngde" i maden. Den konstante følelse af at være "høj" at frugt har gjort det svært for mig at bevare koncentrationen i længere tid uden at føle mig nødsaget til at komme ud og få brændt energien af. Jeg har valgt at spise lidt mere fedt og protein, end han anbefaler, fordi det er nemmere for mig at bevare min entusiasme for maden, hvis jeg kan få ca. 15-20% af kalorierne fra fedt og på samme måde 15-20% protein. Det påvirker ikke mit velvære, og det fungerer også godt i forhold til mine sportsaktiviteter (jeg løber, går i fitness og svømmer).Hvis man er interesseret i at lære mere om, hvor sundt man EGENTLIG spiser, bør man derfor begynde at monitorere, hvad man spiser.

Jeg kan anbefale at downloade programmet Cron-o-meter (det er gratis!) og begynde at holde øje med sit madindtag for at se, hvorvidt man egentlig får dækket sine vitamin- og mineralbehov. Cron-o-meter giver en nem og overskuelig oversigt over den procentvise dækning af behov for forskellige vitaminer og mineraler, hvor du både kan få oversigten ud fra dit samlede indtag eller for hver enkelt fødevare. Da jeg først begyndte at indtaste alle de appelsiner, mangoer, spinatsalater og dadler, jeg spiste, gav det et helt andet billede af næringsværdien i min kost end den, jeg tror de fleste intuitivt går rundt med. Det skal dog siges, at en fedtgrænse på 10% er svær at holde, og hvis man er følsom over for sukker og har svingninger i blodsukkeret, vil en højere andel fedt og protein være at foretrække frem for så stor en mængde kulhydrat, som de veganske læger anbefaler.

Prøv at se din egen kost efter i sømmene - det kan være, at du kan lære noget om, hvordan du får det endnu bedre med kun bittesmå ændringer!

Hej allesammen

Jeg beklager den lange pause. Det betyder dog ikke, at jeg har ligget på den lade side. Jeg har været på en del rejser, herunder en tur til New York, et stop forbi Moskva og det sydlige Rusland, og i weekenden vendte jeg hjem fra en kort ferie i Berlin.
Lad os starte med det sidste - Berlin er en fantastisk dejlig by! Jeg har været afsted omkring 11 gange indenfor de sidste 4-5 år, og jeg elsker stadig at gæste dette veganske paradis. Nu er Berlin så nået endnu et skridt videre på landkortet og begyndt at give New York baghjul på den rå-veganske front, med åbning af restaurant La Mano Verde. Min kæreste og jeg gæstede Mano Verde på to ud af fire aftener, og vi ønskede næsten, at vi havde spist der noget mere. Det gode ved denne restaurant er, at den, modsat de fleste 'sunde', grønne og øko-venlige steder, rent faktisk er en RIGTIG restaurant, ikke blot en café med en montre hvor der står retter med ingredienser som hvidkål, gulerrods-rødbede råkost eller anden traditionel hippie-mad. Næh nej, det her var 'the real deal'. Og det var fedt. Dødfedt. Alt på menuen er vegansk (med et udvalg af rå retter) økologisk, friskt, lækkert, og der er vin og drinks på menuen! Yeah!



Den første aften fik jeg deres rå Tagliatelle med courgetter, trøffel, marinerede svampe vendt i cremet cashewsauce. Min kæreste hoppede på Penne Bolognesen - også lækker! Til dessert fik vi Tiramisu og Mousse Au Chocolat. Til dette fik jeg hvidvin og min kæreste rødvin. Vi havde det så hyggeligt og slappede helt anderledes af, til forskel fra vores normale restaurantbesøg med venner eller familie, hvor vi hele tiden skal tjekke, at der ikke er røget smør, fløde, ost eller andet animalsk i vores mad. Skøøøøønt! I forlængelse heraf var servicen helt igennem fantastisk - vi blev behandlet godt, og ejeren var endda så sød at byde på gratis smagsprøver af deres nyudviklede frugtlikører. Her fik vi mulighed for at smage på et shot med mandel, hindbær og kirsebær. Nu drikker jeg sjældent, og må her sige, at et glas hvidvin sammen med 3x et halvt shot på 40% var lige i overkanten for mig - jeg var hønefuld. Til gengæld var det sjovt.

I vores anden omgang på restauranten fik jeg denne skønne rødebede ravioli med cashew-ricotta, fennikel og figen kompot. Nam! Skøn ret. Hvad var dessert så? Frugt cheesecake, selvfølgelig - mild, behagelig, og lige i øjet sammen med et shot frugtlikør!



Derfor, kære venner, hvis nogen skal til Berlin, så er DETTE stedet at besøge.

En af de største udfordringer ved at spise rå mad er at færdes ude i 'den virkelige verden', navnlig på arbejdspladsen. Selvom de fleste større virksomheder har store kantiner med et fint udvalg af grønt, salater og frisk frugt, er der stadig mange steder, hvor disse valg ikke tilbydes. Uanset hvad dine frokostmuligheder er, er der én ting, der er sikkert: Du skal spise noget indimellem, og du skal nok også deltage i arrangementer med dine kollegaer (møder, seminarer), hvor mad indtages, og hvor du med stor sandsynlighed bliver nødt til at indvie andre i dine kostvaner.

Af denne årsag bliver du nødt til at være forberedt - faktisk MEGET velforberedt. De fleste vil nemlig skære grimasser eller kigge skeptisk, hvis du hiver et par gulerødder frem, mens de andre gnasker på wienerbrød og petit fours. Du bliver nødt til at have noget appetitligt med. Entrer madbarer eller snack bars, som man kalder dem i USA og England. I disse lande har man (mest i USA) en rig kultur for at spise disse indpakkede mellemmåltider eller godbider, når den lille sult melder sig. Jeg er selv meget begejstret for raw food bars, som jeg har for vane at købe hjem i hobetal, når jeg er på ferie i USA.

Det sker desværre ikke så tit, at jeg krydser Atlanten, og derfor glæder det mig, at der efterhånden findes et ganske glimrende udvalg af lækre barer som man kan købe på nettet og få leveret lige til døren.

Her vil jeg fremhæve følgende:

Lärabars (som man kan købe på nettet fra England eller herhjemme fra Kernesund Familieshop)

Raw Organic Food Bar (De kan købes på Alun). Ikke alle er rå, men Chocolate chip varianten er. I USA kan man få en med ekstra fiber, hvor der er 14 gram fiber per bar (!) og så smager de af karamel med chokolade stykker i - mums! Desværre fås de ikke herhjemme, og jeg har endnu ikke selv prøvet at bestille dem hjem fra USA.






Hvis barerne ikke lever op til forventningerne, kan man altid gå i krig med projektet fra andet hold: køkkenet! Hvis du har en mini-hakker (kan købes fra 250 kr til 500 kr.), så er du klar til selv at kreere de lækreste snacks. Da jeg for halvandet siden begyndte at spise råt, eksperimenterede jeg lidt med selv at lave noget slik der minder om Lärabars. Min yndlingssmag var på det tidspunkt Cashew Cookie, og ingredienslisten var kort for denne bar: Dadler og cashewnødder. Så det prøvede jeg, og voila, hvor smagte de dejligt! Efter at have fået blod på tanden begyndte jeg at lave små dadelkugler med alt fra forskellige nødder med kakao til også at få indarbejdet kakaobønner og kokosflager. Ord kunne ikke beskrive, hvor begejstret jeg var for mine kreationer. Problemet var bare, at jeg skulle bruge tid på det, og den tid havde jeg ikke altid.

På en tur i Brugsen sidste år opdagede jeg et nyt produkt på de økologiske hylder: Kur Delights.
De var ikke helt rå (nogle indeholdt ristede hasselnødder, almindeligt kakaopulver, etc.), men de var et godt alternativ, hvis man virkelig ikke havde tid til at lave sine egne kugler til at tage med på arbejde eller rejser. Jeg spiser dem stadig indimellem, og her er favoritterne Coffee Bean, Brownie og Mint. De resterende varianter smager efter min mening helt forfærdeligt, men det er jo en smagssag.


Hvis du har mod på selv at lave din bars/balls så kan jeg anbefale følgende kombinationer:

Variant 1: Dadler, Paranødder, Kokosmel. Kakaopulver, Kakaobønner

Variant 2: Dadler, Mandler, Valnødder, Kakaopulver, Kakaobønner

Variant 3: Dadler, Hasselnødder, Mandler, Kakaopulver, Kakaobønner, Kornkaffe eller kaffebønner, lidt appelsinolie

I alle tilfælde putter man først nødderne i hakkeren og chopper det hele lidt op i 2-3x 5 sekunders ryk. Herefter tilsættes kakaobønner, dadler og andre ingredienser. Proceduren gentages, indtil der former sig en kugle i hakkeren, hvor indholdet hænger sammen. Den skal helst være fast og ikke for fedtet eller usammenhængende. Hvis den er det, tilsæt da flere tørre ingredienser - her vil det oftest være mere kakaopulver, der sikrer en succes.

Jeg håber, at I alle sammen får nydt en både lækker OG sund dessert i aften!

Juhuuuuuu!!!!!
Så er skiftet sket fra RawVeganCPH til HotVegan.com - jubiiii, jeg er MEGET glad nu! Jeg vil så småt få kopieret mine tidligere indlæg fra bloggen herover, men det vigtigste lige nu er at få skrevet noget nyt, da der er masser af emner at tage fat på.
Snart kommer der et indlæg om, hvordan det lige præcis kan lade sig gøre at leve et liv som rå veganer uden at være konstant sulten og usikker på, hvad, hvor lidt, hvor meget og hvornår, man bør spise. Jeg deler her nogle tips til, hvordan man får bugt med sulten og gør op med idéen om både de tre hovedmåltider og den mere 'moderne' mini-måltidstilgang der foreskriver, at vi skal spise 5-6 gange om dagen.

Jeg er snart tilbage.....!

Tags: Raw Copenhagen